Møllebakken 18A, 8300 Odder

Fokus på alt fra de store til de små detaljer

Der er huse, som er gennemførte. Og så er der villaer, som er graden mere end det. Denne ejendom falder ind under sidste kategori, for her er det selv den mindste detalje, der har fået en passende mængde opmærksomhed. Eksempelvis er afskærmningen til terrasserne valgt, så de skygger, de kaster, tager form af grene på jorden. Planløsningen tilgodeser familien med komfort fra start til slut, og endelig er der beliggenheden. Denne placering i Odder forener naturen med byen og er dermed ligeledes en stor glæde.

Detaljer, som hverken bliver for meget eller for lidt

Der er måske løsninger, som i nogen grad giver sig selv. Den gennemgående gulvvarme og genveks-anlægget er komfort, man gerne må forvente af en moderne villa fra 2020. Går man videre i hjemmet, får man til gengæld øje på de finesser, der hæver sig over gennemsnittet.

Dels er der gulvene - firenzegulvene - som er gulve i beton med et lag flydespartel over. Se også trappen, der er støbt in situ og lavet, så der også er synlige trin på bagsiden. Oplevelsen fortsætter i køkkenet, hvor Svane S19-elementerne får selskab af eksklusive løsninger. Her kan man bemærke de to store bordplader i messing, som bliver akkompagneret af en bordplade i grøn marmor ved kogezonen. 5-i-1-Quookeren er i bruneret messing.

Køkkenet er i åben forbindelse med stuen, hvor blikket hurtigt søger de store glaspartier med et tiltalende kig til skoven. Det åbne opholdsmiljø er placeret på første sal, så det resulterer i et dejligt frit kig over omgivelserne. Der er udgang til altanen, hvilket skaber en harmoni mellem ude og inde.

Det er på samme etage, at man finder den oplagte forældreafdeling, der er en del af den veldisponerede planløsning. Her er der et rummeligt soveværelse med plads til garderoben, en altandør og ikke mindst et badeværelse en suite. Badeværelset er udført med et stort vindue over regnbruseren, så det giver mulighed for at bade med kig til stjernerne eller trætoppene og den blå himmel.

Det er i stueplanet, at man finder det andet badeværelse, og for begge badeværelser gælder det, at de har Grohe-armaturer. Hernede er der desuden tre gode værelser og et bryggers, som skaber forbindelse til et multirum, for det kan også omdannes til yderligere værelser eller måske en garage, alt efter ønsker.

De ydre faciliteter

Haven er holdt i det minimalistiske look, der harmonerer ideelt med husets udseende ude som inde. Det betyder, at haven er belagt med sedum, og de store betonsten er ligesom trappen støbt in situ. De fortræffelige terrasser er udført til flere sider, hvilket dels sikrer optimale solforhold, men det giver også en skøn udsigt til både skoven og byen.

Udsigten er selvfølgelig ikke kun til for syns skyld. Med denne placering er der dermed alle chancer for at kombinere det bedste fra to verdener. Man kan komme ud i grønne omgivelser på ingen tid, og på lidt længere ruter er der skove i flere retninger. Samtidig er der byens bekvemmeligheder. Det omfatter dels det praktiske såsom skole, daginstitution og indkøb, der alt sammen findes i gåafstand.

Det gør letbanen i øvrigt også, hvorfor ruten til Aarhus’ levende by, der bugner af kultur, gourmetoplevelser og varierede butikker ligeledes er ganske overskuelig. Odder har dog i sig selv også en masse at byde på. Der er eksempelvis en masse aktiviteter i Spektrum Odder, i svømmehallen og i skateparken, ligesom byen har specialbutikker og spisesteder.

Afstand til ...

  • Skoler og Institutioner3 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • Odder By5 minutter
  • Saksild Strand14 minutter
  • Aarhus30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser