Nørremøllevej 80, 8800 Viborg
Eksklusiv villa ved Nørresø med panorama over vand og skov
Med direkte adgang til Nørresø i Viborg, hvor naturen og byen føles forenet, ligger denne usædvanligt store og gennemtænkte villa på en grund, der i sig selv er en sjældenhed. Her får man både en omfattende boligmasse og et anseeligt haveanlæg, der grænser op til søens bred, hvor udsigten fra alle 3 etager over vand og skov udgør et gennemgående tema for hele ejendommen. Villaen fra 2007 er skabt med omtanke for materialer, funktionalitet og æstetik og rummer over 700 kvadratmeter fordelt på tre fulde etager. Den østvendte facade er ligeledes udstyret med altaner og terrasser med optimal søudsigt, og ydermere medfølger en tredobbelt garage.
Solidt byggeri i stor skala
På adressen møder man villaen – et solidt, moderne byggeri med en velproportioneret komposition, hvor to symmetriske gavle står markant frem. Bygningen er grundmuret, og de gule murstensfacader er kombineret med mørke gavlbeklædninger af zink samt et tag af naturskifer, der er fastgjort med kobbersøm. Yderligere har man detaljer, som panserglas overalt og et ventilationsanlæg med køl, hvor man ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Pladsen foran huset består af chaussésten, som er lagt i buer og omkranset af velordnede bede med buske og opvoksede træer. Beplantningen bidrager til den stemningsfulde atmosfære såvel som den ugenerede fornemmelse, man oplever, så snart man betræder grunden. I forlængelse af belægningen ligger den store garagebygning side om side med villaen.
Opholdsmiljøer med panoramaudsigt
Eftersom stueetagen er i niveau med forhaven, er det her, rundvisningen begynder, hvor store, sammenhængende opholdsrum præger det meste af boligarealet. Det omfatter et køkken-alrum og to stuer, der glider sømløst over i hinanden, ligesom de er forbundet med udemiljøer på vandsiden. De vældige vinduespartier og brede altaner med glasrækværk på søsiden, understreger det arkitektoniske fokus på lys, åbenhed og udsigt. I forlængelse af selve køkkenet ligger bryggerset med tilhørende viktualierum, og etagen afrundes af et kontor vendt mod gårdspladsen og et gæstetoilet.
Et væld af lyse værelser
Førstesalen er afsat til tre indbydende soveværelser, to luksuriøse badeværelser, et bibliotek og to walk-in closets. Det ene værelse er med eget badeværelse, mens man fra to af værelserne har direkte adgang til egne og rummelige walk-in closets. Lyset og udsigten kommer til sin fulde ret heroppe, særligt på tagterrassen og altanen, som man kan tilgå fra tre rum.
Underetagen er fuldt udnyttet og rummer både godkendte boligkvadratmeter samt disponible rum, som er yderst anvendelige. Det inkluderer blandt andet to værelser, en gildestue, en vinkælder og et badeværelse med sauna. Også herfra kan man tilgå udemiljøer, som er i forbindelse med haven.
Søgrund i det nordlige Viborg
Søudsigten oplever man uden forstyrrelser, næsten uanset hvor man færdes i haven. Haveanlægget er hovedsageligt anlagt med græs og enkel beplantning, og den private badebro for enden giver nem adgang til søen, så det er ligetil at bade eller stævne ud med egen båd. Mens søen udgør omdrejningspunktet for de fleste aktiviteter på egen matrikel, er det også muligt at opleve øvrige naturformer tæt på hjemmet. Akkurat nord for Nørresø ligger Nørremølle Enge, hvor naturstier indbyder til gåture, og Digterparken er også en del af nærområdet. Omtrent halvanden kilometer mod syd støder man på et rigt udvalg af fornødenheder og fritidstilbud. Viborg Stadion ligger her sammen med byens koncertsal, biograf og spillested, og indkøbsmuligheder og spisesteder er spredt i bymidten. Børnefamilier tilgodeses af gode skoler, pasningstilbud, gymnasier og meget mere
Afstand til ...
- NørresøDirekte til Nørresø
- Indkøb2 minutter
- Skole og institution3 minutter
- Borgvold og Bibelhaven3 minutter
- Viborg Domkirke5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Jesper Drejer Vernegreen
- Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser