Gl Ryevej 27, Veng Sø, 8740 Brædstrup
Naturejendom i særegne omgivelser direkte til Veng Sø
Veng Sø er en af de mange søer, der er med til at udgøre Gudenåkomplekset. Den ligger midt i det smukke, bakkede Søhøjland, og det er lige her, ved Veng Sø, at man møder denne naturejendom. Den store grund strækker sig helt ned til søbredden, og fra huset såvel som fra grunden er der et panorama uden lige, hvor vand, skov og eng bliver forenet i et sindbillede af fred og ro. Huset er klassisk af udseende med røde mursten, indretningen er god, og der er ude såvel som inde en bred palette af udfoldelsesmuligheder.
I naturen
Villaen ligger højt i landskabet. Det giver et helt særligt perspektiv, når man skuer ned over den let skrånende grund, der til sidst erstattes af søvandet. Farverne på søen skifter i takt med årstiderne og temperaturen, og efterhånden som dagen skrider frem, og solens stråler reflekteres på nye måder, vil udsigten ændre sig.
Ingen dag er som dagen forinden, og det frie udsyn til terrænet giver også lejlighed til at studere årstidernes rytme. Rundt om søen står høje, gamle træer. Nålene bliver siddende på træerne, men antager alligevel en dybere grøn nuance i vinterperioden. De nye skud i foråret lyser op som perler, og med hensyn til løvtræerne, vil man snart lære at aflæse datoen med en kalenders sikkerhed.
Den nærmeste by er Sønder Vissing, men i forhold til de fleste af hverdagens gøremål, er det nødvendigt at køre til Gl. Rye. Der kan man blandt andet tilgå skole og fritidsaktiviteter, mens det samtidig er værd at vide, at ejendommen ligger i pendlerafstand fra et væld af større byer: Skanderborg, Vejle, Aarhus, Silkeborg, Horsens og flere endnu.
66.385 kvadratmeter
Grunden er på lidt over 6,5 hektar, og kombinationen af den smukke placering på kortet giver anledning til et væld af muligheder. Først og fremmest er der potentiale for dyrehold i mindre skala, hvilket jordstykket er oplagt til. Der er både eng og mere reel mark. Dernæst er hobbyfiskeriet fremragende i Veng Sø, og som lodsejer er man naturligvis indbudt til den spændende fest, det er at fange sin egen aftensmad. Det samme kan desuden gøres på landjorden, for dyrelivet i området er rigt og varieret.
Den rummelige garagebygning, som står just vest for villaen, byder også på en række udfoldelsesmuligheder, der afstedkommes af den rigelige plads. I gavlen er der en bred port.
Stuehusets fremtoning og indretning
De røde mursten, det mørke, halvvalmede tag og det hvide træværk. Det er hovedingredienserne i førstehåndsindtrykket på gårdspladsen, og inde i huset fortsætter det fine, uprætentiøse udtryk.
I stueplanet finder man et stort opholdsrum med stue, alrum og køkken i forening. Køkkenet er opstillet i en hesteskoform og arrangeret bag en halvmur i rå mursten, mens der i stueafdelingen er et behageligt lysindfald. En dobbeltdør fører til en bred terrasse, der vender perfekt mod søen.
De samlet set 203 kvadratmeter er videre indrettet med et værelse, et badeværelse og et bryggers i stueplanet. I entréen leder en trappe til førstesalen, og der råder man over et stuelignende repos, fire værelser og et badeværelse.
Afstand til ...
- Veng SøEt overhåndskast
- Sønder Vissing3 minutter
- Ry 15 minutter
- E45 20 minutter
- Aarhus35 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser