Sølystvej 71B, 8600 Silkeborg
Elegant, gennemrenoveret villa på søgrund i Silkeborg
På en smuk og harmonisk søgrund ved Silkeborg Langsø står denne villa og udstråler klassisk elegance kombineret med en gennemført modernisering. Ejendommen blev opført i 1923 og gennemrenoveret i perioden 2014–2020. Moderniseringen er foretaget i overensstemmelse med det historiske ophav samt med fokus på kvalitet og funktionelle løsninger. Boligarealet på 203 kvadratmeter inkluderer underetagen, som blev opgraderet og godkendt til beboelse i 2019. Grunden på 1.592 kvadratmeter er hævet og reguleret i forhold til søens vandstand, og fra både huset og terrasserne er der uhindret udsigt over vandet.
Tidløs elegance i udtrykket
Ejendommen er et klassisk eksempel på dansk villabyggeri fra de tidlige årtier af 1900-tallet, med tydelige træk fra nyklassicismen og Bedre Byggeskik-bevægelsen. Symmetriske linjer og dekorative detaljer kendetegner arkitekturen, og sammen med det halvvalmede, glaserede tegltag fremtræder huset harmonisk. Man ankommer til en plads foran huset, hvor en dobbelt garage flankerer indkørslen og matcher villaens udtryk. Garagen er både isoleret og opvarmet samt indrettet med værksted.
Kompromisløs kvalitet
Indvendigt er boligen præget af solide og tidløse materialer såvel som en funktionel planløsning. Størstedelen af stueetagen er afsat til et stort opholdsrum, hvor køkkenet er i åben forbindelse med stuerne. Herfra er der fuld udsigt til søen samt udgang til en sydvendt, hævet terrasse, som er vendt mod haven og vandet. Sildebensparketgulve af massivt egetræ præger også atmosfæren i boligen sammen med køkkenet, som er et stilfuldt eksemplar fra Uno Form. Et gæstetoilet fuldender stueetagen.
På førstesalen er der et badeværelse med brus samt to store værelser, hvoraf det ene er opdelt i en soveafdeling og et walk-in closet. Underetagen rummer et badeværelse med hjørnekar og separat bruseniche samt et regulært værelse med walk-in-closet, et bryggers, et viktualierum og et teknikrum. Både Uno Form-elementer og Vola-armaturer er gennemgående. Endelig er der installeret centralstøvsuger i huset.
Niveaudelt prydhave ved søen
Baghaven er anlagt i forskudte niveauer med stensætninger, der følger terrænet til søbredden. Den hævede terrasse ved huset fungerer som en forlængelse af opholdszonen, hvor solen står på fra morgen til aften, og udsigten er optimal. Herfra leder en trappe ned til et plateau med rådhusbelægning, og en bred stentrappe fører videre ned til græsplænen. De forskellige udemiljøer er indrammet af en rig beplantning, som bidrager til den stemningsfulde atmosfære og følelsen af privatliv.
Naturskønne omgivelser og byliv i forening
Vandet bliver et omdrejningspunkt for aktiviteter året rundt. En privat badebro for enden af haven giver nem adgang til søen, så det er ligetil at bade eller stævne ud fra egen grund. Ligeledes får man dagligt glæde af udsigten over Silkeborg Langsø og Odden såvel som byen, der lyser op i aftentimerne på den anden side af søen. Beliggenheden er både rolig og bekvem. Med bopæl i Silkeborg er naturen altid nærværende, og som udsigten understreger, er der en overkommelig afstand til skoven på Odden, ligesom byens liv er inden for kort rækkevidde. Blot halvanden kilometer fra adressen ligger Søtorvet ved begyndelsen til bykernen, hvor et rigt udvalg af butikker og spisesteder står til rådighed. I det umiddelbare nærmiljø i Alderslyst ligger der også fornødenheder såsom daginstitutioner, dagligvarebutikker og fritidstilbud, og efter to kilometer når man Sølystskolen.
Afstand til ...
- Silkeborg Langsøet underhåndskast
- Søtorvet2 minutter
- Silkeborg Station5 minutter
- Silkeborgmotorvejen5 minutter
- Aarhus35 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser