Kejlstrupvej 17, Kejlstrup, 8410 Rønde

Canadisk bjælkehus på omfattende naturgrund

I det fredfyldte landskab ligger en villa, der passer lige ind i den naturskønne kulisse. Det canadiske bjælkehus er bygget i 2007 på en uforstyrret placering med knap 12,6 hektar omkringliggende natur og optimale forhold for jagt. Arkitekturen såvel som materialevalget er tilpasset omgivelserne, og ejendommen er forsynet med solceller og jordvarmeanlæg for en optimeret drift. Der medfølger en række udbygninger i form af en dobbelt garage, en maskinhal, et brændeskur og en isoleret pavillon. Åbne engarealer på grunden gør det muligt at etablere folde til heste eller andre husdyr.

Uforstyrret i fredet naturområde
Med bopæl i Mols Bjerge udfolder dagligdagen sig i et landskab, der er uden sidestykke i Danmark. Omgivelserne er formet af den seneste istid og byder på alt fra dybe dødishuller og dramatiske bakker til store, uforstyrrede skovområder og overdrev. Man kan bevæge sig på kilometerlange vandreture fra egen grund og videre ud i nationalparken og opleve sjældne fuglearter og masser af vildt. Nærområdet rummer spændende udflugtsmål som Kalø Slotsruin, Stubbe Sø og Trehøje samt de fine sandstrande ved Ebeltoft Vig.

Selvom man befinder sig dybt i naturen, er beliggenheden central med henblik på byliv og praktiske fornødenheder. Indkøbsmuligheder, skoler og fritidstilbud er tilgængelige i de omkringliggende landsbyer, og særligt Rønde imødekommer familiers behov. Det tager under et kvarter at køre til Rønde, mens Aarhus Lufthavn ligger ti minutter fra hjemmet mod nord.

Skov, sø og et byggeri i tråd med naturen
Den 125.814 kvadratmeter store grund breder sig i ét stykke mod øst. Den består overvejende af urørt natur med gammel skov, rislende vandløb og et vådområde, der tiltrækker et mangfoldigt fugle- og dyreliv. Der er en rig mængde vildt på grunden, hvilket gør den attraktiv for jagtinteresserede. Langs sydsiden af villaen er der anlagt en stor, sydvendt træterrasse, der fungerer som en solrig observationspost mod det grønne. Lidt derfra ligger en isoleret, sekskantet pavillon med termoruder og indlagt strøm. Den udgør et fristed til fordybelse uanset årstiden.

Bygningsværket er opført i canadisk cedertræ, mens sprossevinduer og døre består af mahogni. Taget er belagt med canadiske tagpap shingles. Den dobbelte garage fra 2008 er opført i tilsvarende stil som hovedhuset og rummer tillige et værksted og et loftsrum. Et stykke fra hovedhuset er der opført en maskinhal og et stort brændeskur, begge fra 2015.

Voluminøse rum og gavmilde lysindfald
Naturen er fulgt med ind i boligen, hvor vældige vinduespartier og markante loftshøjder er et gennemgående tema. I pejsestuen er loftet ført 6,5 meter til kip. Etageadskillelsen er åben, så man fra stueetagen har kig til førstesalen, ligesom man fra førstesalen får glæde af ekstraordinære lysindfald og udsyn over det frodige landskab. Inventaret er holdt i lyse nuancer, og trægulvene i underetagen blev slebet og behandlet på ny i 2025. Indretningen er ligeledes funktionel, og udover det centrale opholdsrum er stueetagen fuldendt med køkken-alrum, viktualierum, bryggers, gæstetoilet og gæsteværelse samt en soveværelsessuite med eget badeværelse og dobbeltdør til terrassen. Ovenpå er kvadratmeterne fordelt mellem to lige store værelser, et badeværelse og et disponibelt rum.

Afstand til ...

  • Indkøb3 minutter
  • Feldballe Friskole3 minutter
  • Rønde By11 minutter
  • Vandet (Ebeltoft Vig)15 minutter
  • Aarhus By32 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser