Elmealle 4, 7130 Juelsminde

Stort og moderne sommerhus i Juelsminde

I et af Juelsmindes mest attraktive sommerhuskvarterer og på en fordelagtig adresse bare 50 meter fra stranden ligger dette særegne sommerhus fra 2020, som er opført med en helt særlig og yderst stringent arkitektur. Materialevalgene matcher de rene, enkle linjer til fulde, og med ikke færre end 172 kvadratmeter bolig med tilhørende havudsigt fra anden række er forholdene i topklasse.

Et fantastisk sted at bo

Bag det enorme vinduesparti, som dækker næsten hele den havvendte del af facaden, er stuen og køkkenet arrangeret. I begge rum er der en fornem udsigt, hvorved det blå hav og den brede himmel bliver en naturlig del af oplevelsen.

Udsigten bliver på ingen måde mindre imponerende af, at man tilbagelægger den ringe distance til kysten, og når man står der på overgangen mellem land og hav, kan man ikke alene få øje på Endelave og på Fyn i det fjerne, man kan også give sig i kast med alskens fornøjeligheder i det våde element. Badeforholdene er upåklagelige, og på samme måde er der fine muligheder for kajaksejlads, paddleboarding og mere endnu.

Lokalområdet i et lidt bredere perspektiv er der heller ikke noget at udsætte på. På et øjeblik kan man via stranden spadsere til Juelsminde Havn, hvor der er et fint udvalg af spisesteder og masser af liv på de lange bådebroer. I forhold til selve Juelsminde by er der tillige masser af muligheder og butikker. En velassorteret dagligvareforretning ligger bare to minutters gang fra sommerhuset.

Skarpe linjer og lækre materialer

Som anført blev sommerhuset opført i 2020, og den gennemførte stil er både moderne og enkel. Det er helt i tråd med de brugte materialer, som allerede udefra giver sig til kende i form af en nydelig træfacade, store vinduesflader og zinkinddækninger. Huset er opført i thermowood, der har en særlig lang levetid.

På indersiden af boligen er det stuen og køkkenet, som udgør midtpunkterne. De to rum er som nævnt tilrettelagt, så de ligger i forlængelse af hinanden og bliver yderligere bundet sammen af de enorme vinduer og det raffinerede betongulv. Sidstnævnte giver anledning til et råt udtryk, der på fineste vis underbygger den generelle stemning og atmosfære i boligen.

De let forskudte planer i huset gør indretningen dynamisk og interessant. De mange kvadratmeter sommerhus er udover opholdsrummene anvendt til et stort soveværelse med direkte adgang til et walk-in-closet og et badeværelse, mens endnu et badeværelse og yderligere to værelser også er at finde. Der er desuden et anseeligt rum med potentiale som aktivitetsrum eller hobbyrum.

Udearealer

På begge sider af huset er der anlagt terrasser. Mod vandet er arealet let hævet, og på den modsatte side er der lavet et miljø, hvor man kan være helt og aldeles ugeneret. En græsplæne sætter prikken over i’et.

Afstand til ...

  • Vandet1 minut
  • Juelsminde Havn og Marina5 minutter
  • Julesminde Naturlegepark5 minutter
  • Indkøb5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser