Brandstubgaard, Brandstubvej 8, Gramrode, 7130 Juelsminde
Egen fredskov, bindingsværk og natur galore
I de frodige landskaber mellem Juelsminde og Hornsyld i det østjyske ligger denne autentiske og charmerende ejendom. Det velholdte bindingsværk og det flotte stråtag på både stuehus og udbygninger indvarsler en nærmest uhørt høj standard, hvor energimærke A2015 og en fødselsattest med året 1780 kan sameksistere. Den høje komfort får autentisk indspark fra det gennemførte udtryk og fra den store grund på knap tre hektar, der byder på både egen fredskov og to søer.
Natur og arkitektur
Ejendommen er kendetegnet ved en helt særlig kombination af arkitektur og natur, der til fulde matcher den fredelige placering. Det hele bliver indledt af en stor gårdsplads. Dannebrog vajer i vinden på flagstangen, og ret fremme kommer hovedhuset til syne, mens gårdspladsen på hver side indrammes af to udbygninger.
Alle bygninger fremstår med et ensartet udseende. Sortmalet bindingsværk, hvide tavl og stråtag, og det er ikke sådan lige til at se, at der gik over 200 år fra stuehuset stod færdig, til man begyndte at bygge udhusene. De er fra henholdsvis 2005 og 2006. Bemærk desuden, at der i 2022 blev etableret jordvarme.
Bygningerne og grunden komplementerer hinanden. Den idylliske, Morten Korchagtige fornemmelse, som man ser ved og i husene, er videreført i haven, hvor en åben plæne giver et parklignende præg, der underbygges af de veltrimmede hække, søen og ikke mindst det rummelige orangeri. På store dele af grunden er der fredskov, hvor endnu en sø og en shelterplads også er at finde. Det er med andre ord en grund, der bringer naturen helt tæt på.
Husets harmoniske indretning
Det ydre og det indre er stilmæssigt helt i tråd med hinanden. Inden døre venter 296 kvadratmeter bolig, og i hele stueplanet vil man eksempelvis bide mærke i de charmerende lofter med fritlagte bjælker, hvorimod førstesalen er udført med loft til kip. På tværs af langt hovedparten af boligen ser man desuden samme trægulv, hvilket også fremhæver foreningen af det originale og det funktionelle.
Boligen begynder ved en hall med åben etageadskillelse til førstesalen. Den dobbelte loftshøjde er imponerende, og det samme er lysindfaldet i den markante stue med brændeovn. I køkken-alrummet er der opsat smagfulde skabselementer i grå, der rammer den helt rigtige balance mellem moderne og gammeldags, og endelig består etagen af to værelser, et bryggers, et viktualierum og et gæstetoilet. På overetagen bliver man tilgodeset af yderligere tre værelser, et walk-in-closet og et lækkert badeværelse med brus og kar.
Beliggenheden i smukke omgivelser
Det er ikke kun på selve grunden, at man kan opleve storslået natur. Der er masser af muligheder for at møde den danske flora og fauna, når man bevæger sig ud i lokalområdet, hvad end man begiver sig afsted til fods, på cykel eller i bil.
Det er endvidere væsentligt, at der i 2026 åbner en udbygning af Vestvejen, hvorved man på omtrent 50 minutter kan pendle til Aarhus. Horsens, Vejle og Kolding er endnu nærmere.
Afstand til ...
- Indkøb7 minutter
- Juelsminde9 minutter
- Horsens20 minutter
- Aarhus55 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser