Blombjergvej 18, Følle Strand, 8410 Rønde
Omgivet af natur nær en af Danmarks bedste strande
Følle Strand er et særligt udflugtsmål. Den brede sandstrand strækker sig langs bugten med det klare vand. Der er blåt flag af gode grunde, og man møder flere hyggelige tiltag i området. Naturen er i det hele taget værd at udforske på denne del af danmarkskortet, hvor også nationalparken Mols Bjerge er en del af goderne. I disse fremragende omgivelser ligger der et sommerhus, som kan lidt ekstra. Det er eksempelvis fuldmuret og tegnet af en arkitekt, og så har huset en fleksibel indretning. Samtidig er haven skøn med en stor terrasse fuld af stemning.
Følle i udkanten af Rønde
Følle Strand er ganske enkelt et sted, hvor man har lyst til at komme igen og igen. Stemningen er fantastisk, og der er virkelig lækre badeforhold på stranden. Ishuset er endnu en bonus, og der er også toiletter, så man kan bruge timevis her. Den korte afstand mellem huset og stranden giver også de optimale betingelser for vinterbadere, og der er da også flere, som netop vinterbader på disse kanter.
Løsriver man sig fra vandkanten, kan man begive sig mod øst og vandre i Mols Bjerge, der er et værdsat sted for naturelskere og vandrere. Der er store skove, bugtet landskab og forbindelse til vandet ved eksempelvis Kalø, hvor også Slotsruinen troner. Man kan med andre ord forene kulturhistorie med naturens verden. Endelig er der cykelafstand til Rønde, som blandt andet har flere indkøbsmuligheder. Søger man endnu mere byliv, er der cirka en halv time i bil til Aarhus, og på omtrent samme køretid kan man komme til Ebeltofts hyggelige stemning.
Herlige løsninger ude som inde
Haven er udført i skøn overensstemmelse med huset. Der er i omtrent 2023 etableret nye terrasser, således at man nu har terrasser omkring hele huset. Det skaber optimale betingelser for at finde en plads i solen, og samtidig har man også sikret sig flere lækroge. Der er nemlig opført mure på grunden, og de har den charmerende detalje, at afdækningen på toppen er støbte fodertrug, som man har vendt på hovedet. Endelig pryder den smukke og velholdte beplantning.
I løbet af 2020’erne har man også skiftet flere vinduer og yderdøre på huset, ligesom der generelt er foretaget løbende vedligehold. Huset har en spændende indretning i let forskudte plan, hvilket sikrer en dejlig dynamik i flowet. En stor del af planløsningen er for nuværende dedikeret til opholdsmiljø, men det kan man ændre, hvis man ønsker flere værelser.
Eksempelvis har stuen i forlængelse af køkken-alrummet tidligere været to værelser, og der er også fortsat to terrassedøre i rummet, så man kan let dele op igen. Køkkenet er dejligt åbent, og glasskydedørene til terrassen giver masser af lys og et dejligt kig over haven. Der er en stue mere, også med terrassedør, og så har man et stort soveværelse, et badeværelse og en hems. De indmurede buer i soveværelset er et bud på den charme, huset besidder.
Afstand til ...
- Følle Strand2 minutter
- Ishuset5 minutter
- Rønde7 minutter
- Ebeltoft25 minutter
- Aarhus C32 minutter
Bilag
Vil du kontaktes?
Mægler
Thomas Langberg Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser