Tranebærkæret 11, 8220 Brabrand

Villa med særlige løsninger nær naturen

Der er taget højde for naturen på denne ejendom i den nordlige del af Brabrand. Villaen ligger omgivet af skov og grønne områder, og man får en særlig fornemmelse af, at der er højt til himlen. Midt i hjemmet har man nemlig en særlig løsning i form af det imponerende glastag, der troner over opholdsmiljøet. Her kommer naturen endnu tættere på, og man har også overvejet looket, idet glastaget fortsætter op over carporten. Samtidig er hjemmet gennemført med moderne komfort såsom gulvvarme overalt og god plads.

Lyst, luftigt og lækkert

Den helt store oplevelse får man i stuen, hvor glastaget giver en fornemmelse af, at der er åbent op mod himlen. Åbent bliver der let, for vinduerne kører nemlig automatisk, hvor de regulerer sig efter omstændighederne. Bliver rummet for varmt, åbner vinduerne selv, og bliver det for blæsende, så lukker vinduerne til den side, det blæser ind fra, ligesom regnvejr aktiverer lukningen. Det er med andre ord en bekvem løsning fuld af lys og luft til rummet, og når vinduerne er åbne, bliver de nærmest en tragt, der gør fuglenes kvidren ekstra tydelig. Endelig har den store stue udgange i begge ender af rummet.

Videre har man adgang til køkkenet, og travertingulvet fra stuen fortsætter herud, hvilket skaber en flot sammenhæng mellem de to afsnit. Køkkenet er fornyet i 2016 og rummet fremtræder klassisk og minimalistisk i hvidt. Der er lækre løsninger såsom 3-i-1-Quookeren, indbygget kaffemaskine og de to ovne, hvoraf den ene både har dampfunktion og kan tilberede sous vide. Fra køkkenet har man adgang til bryggerset, og til den modsatte side af stuen med det store glastag finder man endnu en stue. Huset byder på fire værelser, der alt efter behov kan agere alt fra soverum til hjemmekontor. Det oplagte soveværelse har et badeværelse en suite, og så er der yderligere et badeværelse i huset. Bryggerset er også fornyet i samme tråd som køkkenet og de to badeværelser er blevet opdateret med nyt møbelment og armatur.

En have fuld af stemning

Der er taget højde for den omgivende natur i haven. Man har selv prioriteret at have grønt, ligesom man naturligvis kan spejde ud over omgivelserne og mod skoven. Udtrykket skifter alt efter årstiden, og det giver en levende udsigt, man kan fortabe sig i uanset vejret. Ejendommen byder også på en stor terrasse, der er omkranset af læmur, så her oplever man en dejlig varme. Springvandet er en charmerende detalje, og det er de organiske former også.

En tryg placering nær naturen

Ejendommen ligger for enden af en blind vej på en hævet placering, som bidrager til den smukke udsigt. Kvarteret er stille og roligt, og det lægger området også op til takket være stemningen fra naturen. Der er sø og stier lige i nærheden, ligesom man hurtigt kommer ud til skov og omkring langs åbne vidder. Der er under to kilometer til Brabrand Sø, som foruden at være en smuk kulisse også danner ramme om diverse aktiviteter.

Det praktiske er ligeledes en del af nærmiljøet. Man kan gå til daginstitution, indkøbmuligheder og busforbindelser, og i cykelafstand finder man skole og sportsfaciliteter i form af både idrætshal og Gellerupbadet. I bil er der lige godt fem minutter til motorvejen, og der er cirka ti minutters kørsel til kulturoplevelser og byens stemning i Aarhus.

Afstand til ...

  • Aarhus C13 Minutter
  • Brabrand Sø5 Minutter
  • Skole & Indkøb4 Minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser