Af og til taler man om historiske vingesus, men her er det snarere en historisk rislen. Femmøller - et lille område af Djursland lige for foden af Mols Bjerge - har sit navn, fordi der i tidernes morgen lå fem møller. Møllerne havde forskellige funktioner, og den dag i dag er der blandt andet en, som lejes ud til turister, en anden er nu en café i skoven, og så er der denne. Overmøllen. Den, der startede hele forløbet af vandet. Rygterne siger, at ragede man sig uklar med overmølleren, så lukkede han ganske enkelt for vandet. I dag er møllen væk, men søerne i forskudte plan og de rislende kildevæld er stadig i allerhøjeste grad til stede på ejendommen, som også byder på et godt og velfungerende hovedhus samt anvendelige udbygninger.

Biodiversitet, flora og fauna på en historisk grund

Det hele starter ved ankomsten. Allerede vejen ind mod ejendommen snor og bugter sig, og den får selskab af forskellig beplantning, mens man side om side med det hele kan betragte de enkelte gamle huse. Nationalparkens kvæg græsser tæt på ejendommen og vidner om den natur, man grænser op til. Det er selvfølgelig fredede omgivelser, der ikke bliver bebygget. Roen og stilheden er noget af det første, man bemærker.

Det næste er den fantastiske natur, der er til stede på egen grund. Når man befinder sig på grundens øverste plateau, kan man kigge ud over søerne. Ved de to nedre søer bruser det med et vandfald, mens det er den store møllesø, der modtager alt vandet fra kildevældet. Kilderne udspringer fra skoven, men det er ikke sådan, at de springer i øjnene - skoven er nemlig smukt vokset til og værner på fantastisk vis om biodiversiteten.

Her oplever man naturen i sin reneste form. Når man får øje på det naturlige kildevæld inde i skoven, ser man, hvordan vandet pibler op ad jorden. Vandet i kilden er rent nok til, at man kan drikke det. Der er regnbueørreder i søen, og så har man et rigt fugleliv, hvor også ænder med deres ællinger glider stille forbi i sæson. Mårhunden og ræven lister rundt, og grævlingen kan finde på at snuppe nogle af kirsebærrene, ligesom man kan få det mageløse syn af kronhjorten med sit store gevir. Selv isfuglen yngler herude, og den gule vipstjert vender troligt tilbage.

Haven falder ind med den dragende natur, hvor søerne bliver et centralt holdepunkt sammen med de høje, gamle træer, der omkranser grunden. Bagved stuehuset er der en terrasse sammen med et stort, flerfarvet rhododendronbed, og så er der en velholdt græsplæne, som sikrer lysninger i supplement til alt det frodige. Den klassiske gårdsplads er prikken over i’et. Ejendommen er kort sagt et sted med plads og rum til fordybelse.

Historien fortsætter

Ejendommen er fra 1877, og den blev i 1947 sidste gang brugt til mølle. Vejen gik gennem skoven, hvor man lagde pigsten på, hvilket gjorde ruten mere farbar til mølleriet. Oprindeligt var her også lidt heste og grise, ligesom man har holdt både ænder, gæs og duer. I 1970 etablerede man en fiskerestaurant, og stedet har også været udlejet til eksempelvis konfirmationer og andre festligheder.

Generelt er det et sted, der har haft mange mennesker forbi. Af og til oplever man, at en enkelt kommer og fortæller lidt om deres oplevelser her. Eksempelvis har man haft besøg af to kvinder, der berettede om deres tid, hvor de arbejdede her. De fortalte om at hente vand i kilderne til at brygge kaffen og om arbejdet i de mange markarealer, som ejendommen oprindeligt havde tilknyttet. Det meste jord blev solgt fra i 1940’erne.

“Med Guds hjælp er denne lade bygget 1883 med møllerens egne hænder” - sådan er der indgraveret i en af bygningerne, og i det hele taget kan man gå på opdagelse i alskens små detaljer. Der, hvor man kommer ind i huset, var der oprindeligt søndagsskole, og så er der en sjov detalje med dørene. De er nemlig de oprindelige, og til et af værelserne og til køkkenet er der kighuller, som var en hjælp til de lokale, der kom for at besøge mølleren. Man parkerede hest og vogn i gårdspladsen og listede herefter ind for at se, hvem der var her i forvejen - og hvem mølleren sad og snakkede med i køkkenet, så man vidste, hvor lang ventetid der var i udsigt.

Man finder også serveringsluger fra køkkenet og ind til stuen, og alle forsatsvinduerne i stuehuset giver helt specielle lysindfald. Den fine masseovn er endnu et godt eksempel på den varme og charme, stedet besidder. Der er gennemgående tale om et godt hovedhus, hvor stueplanet indeholder en rummelig stue, et køkken, et bryggers, to værelser og et badeværelse. På førstesalen er der et værelse og et toilet, og så har man et markant, uudnyttet loftsrum.

Udbygningerne indeholder alskens muligheder for flere generationer, for projekter, liberale erhverv og meget andet. Den ene del har været brugt til gildesal, og her er der et gammelt industrikøkken tilknyttet, som efter en opdatering igen kan være funktionelt, hvis man ønsker dette.

For foden af Mols Bjerge

Nationalparken Mols Bjerge ligger lige til den ene side af ejendommen, så man går direkte derind, når man træder op ad vejen. Det er en fantastisk fornemmelse at have de utrolige naturarealer så tæt på ejendommen, der i sig selv er præget af flora og fauna. I det hele taget er Djursland rig på naturoplevelser, ligesom man finder kulturhistoriske skatte rundt omkring.

I modsatte retning ligger hovedvejen, og der er under 500 meter til nærmeste busstoppested, mens man kan cykle til indkøb. I bil har man omtrent ti minutter til Ebeltoft med oplevelser, butikker og spisesteder, og inden for samme tids kørsel finder man en friskole og dagtilbud. Der er knap 40 minutter til Aarhus.