Ebeltoftvej 64, Feldballe, 8410 Rønde
Indbydende landejendom med skov og sø i Mols Bjerge
Omgivet af fredet natur i Nationalpark Mols Bjerge ligger en glimrende landejendom med uanede muligheder. Det velholdte stuehus fra 1924 rummer 439 boligkvadratmeter og er ideelt til to familier eller flere generationer. Naturgrunden består af omtrent 14 hektar med egen sø, skov og fine jagtforhold, og ligeledes medfølger store, brugbare udbygninger til pladskrævende husdyr, hobbyer eller erhverv.
Fredet, kuperet natur
Med bopæl på denne adresse syd for Feldballe er man garanteret en fredelig og ugeneret tilværelse midt i naturen. Overalt i området er der kuperet skov med lysninger og åbne græsenge, og mod øst finder man Langsø og fuglereservatet ved Stubbe Sø. I nationalparkens bakkede, skovbevoksede landskab er der mange gode vandrestier. Udsigtspunkterne Agri Bavnehøj og Trehøje er oplagte destinationsmål, hvorfra man kan se langt over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat. Få kilometer mod syd ved Femmøller Strand ligger Molskroen, hvor der også er en børnevenlig sandstrand med en lun, sydvendt beliggenhed i bunden af Ebeltoft Vig. I Feldballe er der blandt andet en god friskole og en sportshal, og på ganske kort tid kan man køre til større byer som Århus, Randers, Ebeltoft og Rønde.
Udeliv og udfoldelsesmuligheder
Ejendommen ligger let tilbagetrukket fra Ebeltoftvej, og den toner frem bag træerne for enden af indkørslen. Stuehuset er tydeligt vedligeholdt og løbende istandsat, og udtrykket er enkelt og funktionelt. Et overdækket areal er integreret med huset, og der er også et flisebelagt parkeringsareal samt en dobbelt carport.
Udbygningerne bagtil består af tre solide og anvendelige bygninger med mange muligheder. De er i dag indrettet med blandt andet hundebokse, tre værksteder og et butikslokale. Ønsker en ny ejer en anden anvendelse, er sælger åben for at nedlægge eller fjerne hundeboksene, så bygningerne nemt kan tilpasses nye behov. Mulighederne er mange – eksempelvis hestehold eller måske drømmen om at etablere et bed & breakfast.
Stedet er frem for alt perfekt for naturelskere. Grunden er omlagt til økologi, og udover den parklignende have, der omkranser bebyggelsen, samt cirka fem hektar med græs består grundarealet af varieret skov og vildtvoksende læbælter. Kronvildt, dåvildt og råvildt såvel som mindre dyr og endda en sjælden frø trives på naturgrunden, hvor der også er en stor sø. Ydermere er der både shelters, en bålplads, en glaspavillon, en legeplads og en basketbane i haveanlægget.
Attraktive boligforhold
Beboelsen rummer i sig selv flere formål. En del af stueetagen er eksempelvis afsat til et industrikøkken med viktualierum, mens stuen i modsatte ende henleder tankerne på en reel gildesal. Centralt i huset ligger bryggerset med åben forbindelse til et moderne køkken-alrum med behagelige lysindfald og franske døre til et regulært værelse. Der er yderligere et værelse foruden et gæstetoilet og et badeværelse med spa i stueplan.
Ovenpå finder man flere indbydende opholdsrum, og især i stuen med rytterlys og fransk altan er der en skøn atmosfære. Dernæst er der fire store værelser og endnu et badeværelse, og på reposet er det også muligt at indrette en hyggelig krog. Fra overetagen kommer udsigten over landskabet helt til sin ret.
Afstand til ...
- Lufthavn8 Minutter
- Rønde10 Minutter
- Ebeltoft12 Minutter
- Aarhus C45 Minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Jesper Drejer Vernegreen
- Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser