Kystvej 11B, 7130 Juelsminde

Eksklusiv og moderne villa med havudsigt i Juelsminde

Med panoramaudsigt over Lillebælt og en bekvem beliggenhed i Juelsminde ligger denne udsøgte ejendom. Der er tale om et harmonisk kvalitetsbyggeri fra 2016, som er yderst velovervejet, hvad angår både designet og energiforbruget. Ejendommen er placeret i første række til vandet, og foruden en fremragende havudsigt og sandstrand lige uden for terrassedøren får man fornøjelsen af et stemningsfuldt nærområde med mange naturskønne udflugtsmål og velassorterede fornødenheder. Ydermere medfølger et anneks med indbygget orangeri.

Livlig havneby i naturskønne omgivelser

Det er ganske specielt at bo i Juelsminde, ikke mindst når man bor lige ud til vandet og den fine sandstrand på sydkysten. Fra matriklen kan man spejde langt over bæltet og se helt til Fyn og Æbelø samt Trelde Næs og indsejlingen i Vejle Fjord. Naturen er nærværende på Juelsmindehalvøen. Det er især oplagt at vandre gennem landskabet ad Kyststien, som fører til Palsgaard Gods og Park og langs sandstrande i vigerne til havnebyen Snaptun på nordkysten. Herfra kan man sejle til Hjarnø.

I og omkring Juelsminde er der mange spændende aktivitetstilbud såsom Juelsminde Golfklub og Juelsminde Naturlegepark. En skov med fiskesø ligger side om side med byens liv, og ved lystbådehavnen kan man blandt andet opleve et havnemuseum såvel som hyggelige spisesteder. Ude på Bjørnsknude mødes Kattegat og Lillebælt. Fra matriklen kan man gå og cykle til det meste, heriblandt dagligvarebutikker, skoler og daginstitutioner.

Moderne bolig med fokus på design og komfort

Ejendommen er udført med enkle, funktionelle linjer i en kubistisk form. Designet skuer tilbage til de traditionelle funkisvillaer, som brød med tidligere forestillinger om udsmykninger og statussymboler i arkitekturen. Dette nutidige eksemplar består af to veldisponerede etager, hvor eksklusive materialevalg og glimrende lysindfald er gennemgående. Ejendommen er udstyret med solceller og en luft-til-vand-pumpe, som forsyner hele huset med gulvvarme. Vældige vinduespartier fra Schüco præger facaderne og bidrager til lyssætningen inden døre, ligesom de udnytter placeringen ved vandet til fulde.

Særligt i køkken-alrummet kommer havudsigten til sin ret, og der er også glasskydedøre til den sydvendte terrasse, som er henvendt vandet. Gulvene består af henholdsvis Dinesen-egetræsplanker og Jura Grau Blau-natursten, og der er gennemgående akustiklofter. Køkkenet er holdt hvidt og stilrent med grebsfrie fronter, og en markant ø vidner om rummets funktion som samlingssted. I modsatte ende af stueetagen er der et værelse, et badeværelse og et gæstetoilet. Underetagen rummer endnu et badeværelse, hvor et elegant badekar fra italienske Antonio Lupi med indbygget lys, ethanolpejs og bænk er hovedattraktionen. Der er også et vinrum, et vaskerum, et walk-in-closet og to disponible rum. Endelig supplerer annekset med et værelse og et badeværelse i tilknytning til orangeriet.

Afstand til ...

  • Havet 0 minutter
  • Juelsminde C1 minut
  • Horsens20 minutter
  • Aarhus50 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser