Forstranden 11, Dyngby Strand, 8300 Odder

Renoveringsmodent sommerhus/byggegrund med havudsigt ved Dyngby Strand

Mens hybenbuske, strandgræs og sand er i forgrunden, er det hovedsageligt de blålige nuancer af havvand og himmel, der udgør panoramaet fra denne matrikel. Placeringen ved vandet er den primære kvalitet ved ejendommen, som ligger i første række til Saksild Bugt og Dyngby Strand. På grunden står et sommerhus fra 1937, som det er muligt at opgradere, omend man med fordel kan bygge et nyt og tidssvarende feriehjem efter eget ønske. Grunden er bred og høj, således at bebyggelsen kan få en optimal placering i forhold til udsigten. Ydermere er vejen blind og let ubefærdet.

Naturskønt nærmiljø og børnevenlige sandstrande

Dyngby Strand er den sydligste strand på Odderkysten. I modsætning til nabostranden mod nord, Saksild Strand, som er et velbesøgt udflugtsmål for mange, er der en særlig stilhed her, som indbyder til fuldkommen afslapning. Det giver plads til i højere grad at nyde naturen.
Saksild Strand er imidlertid oplagt at besøge, da der er mange faciliteter i tilknytning til vandet, heriblandt hyggelige spisesteder. Begge strande er med badevand af høj kvalitet.

Nærmiljøet er endvidere præget af marker, der dominerer landskabet mod syd og vest og sammen med den kystnære natur og vandet bidrager til den rolige atmosfære i sommerhusområdet. Proviant finder man dels i landsbyen Saksild, men især Odder stiller et rigt udvalg af indkøbsmuligheder til rådighed et kvarters kørsel fra adressen.

Havudsigt og sommerhusdrømme

Med en beliggenhed i første række til vandet kan man spejde over bugten fra morgen til aften, hvad enten man færdes inde eller ude. Oven i det tilgår man stranden på et øjeblik og tager en tur i bølgen uanset årstiden. Stranden og havvandet udgør i det hele taget et omdrejningspunkt for aktiviteter, når man holder ferie på denne matrikel.

Grunden ligger forholdsvist højt i terrænet, hvilket giver fremragende forudsætninger for at udnytte udsigten til fulde. Der er flere ugenerede udemiljøer omkring bebyggelsen på nuværende tidspunkt, som fanger solen og udsigten fra forskellige vinkler, og det kan man lade sig inspirere af. Til det skal man forestille sig et moderne feriehjem med masser af stemning, som på samme måde udnytter solens bane og nærheden til vandet.

Afstand til ...

  • Dyngby StrandLige udenfor døren
  • Aarhus C34 minutter
  • Saksild8 minutter
  • Fru Møllers Mølleri8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser