Svarregårdsvej 3, 7430 Ikast

Fuldmuret etplansvilla med dobbelt garage og optimal planløsning

På en blind vej i det sydøstlige Ikast ligger en ganske særlig ejendom. Der er tale om en fuldmuret etplansvilla fra 2010, som er udstyret med IHC-system, jordvarmeanlæg, genveksanlæg, gennemgående gulvvarme og akustiklofter såvel som glimrende lysindfald. Planløsningen er funktionel og imødekommer den moderne børnefamilie med særskilte værelsessektioner og et imponerende køkken-alrum centralt i huset. Der er tænkt over hver en detalje, og udover beboelsens 243 kvadratmeter medfølger en dobbelt garage, et teknikrum og et skur som er forbundet med boligen via et stort overdækket areal, hvor akustiklofterne går igen. Endelig tilgodeser nærområdet samtlige behov.

Velgjort ude som inde

Eksklusive og vedligeholdelsesfrie materialevalg er et tema for denne ejendom, som fremtræder med træ/alu-vinduer og zinkinddækninger, og integreret i stenbelægningen er der udendørs belysning. Stenbelægning omkranser hele huset og udmunder i en terrasse i baghaven. Haven består hovedsageligt af græs, og grunden på 2.423 kvadratmeter er indrammet af hæk.

Inden døre fortsætter de velovervejede tiltag, heriblandt skabsløsninger fra Invita, og gennem vældige vinduespartier strømmer sollyset ind i hjemmet. Særligt i køkken-alrummet, hvor køkkenet og spisestuen er let afgrænset fra dagligstuen, får man fornøjelsen af lysindfaldet. Det skyldes også, at der er en markant loftshøjde på fire meter, og vinduerne er ført op til loftet. Køkkenet fremstår stilrent med grebsfrie fronter, to ovne, Quooker-armatur og bardisk ved køkkenøen. Der er endvidere adgang til haven i begge ender af det store, åbne opholdsmiljø.

Klinkegulvet fortsætter i én uafbrudt bane til resten af huset i både den østlige og vestlige fløj, hvor værelser og badeværelser er hensigtsmæssigt fordelt. I den ene afdeling finder man et stort soveværelse med skydedørsskabe og eget badeværelse, hvor der er en stor håndvask med to armaturer og en dobbelt bruseniche. Der er også et ekstra regulært værelse. I modsatte ende af boligen er der endnu et badeværelse samt tre oplagte børneværelser og et bryggers med egen indgang. Det er via bryggerset, at man tilgår det overdækkede areal, garagen, teknikrummet og skuret.

Ideelt til børnefamilien

Ejendommen ligger på en blind vej i Ikast nær alle byens tilbud og naturskønne udflugtsmål. Der er fredeligt i nærmiljøet, som er kendetegnet af grønne områder med skov og stier, og mindre end en kilometer fra hjemmet ligger Skelhøje Plantage, hvor der er hundeskov, løberuter og mountainbikestier. Skelhøje Plantage er nabo til Ikast Golf Club, som man derfor også hurtigt aflægger besøg.

Alt dette kombineret med nærheden til hverdagens fornødenheder gør beliggenheden yderst velegnet til børnefamilier. Der er cykelafstand til Ikast Østre Skole, og endnu tættere på er der pasningstilbud, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder. Sågar motorvejen er let tilgængelig, og I når derfor centrum af Herning på et kvarter og Silkeborg på godt tyve minutter.

Afstand til ...

  • Indkøb, Skole og Institutioner5 Minutter
  • Herning17 Minutter
  • MCH Arena og Jyske Bank Boxen17 Minutter
  • Strøgcenteret5 Minutter
  • Ikast Golf Club4 Minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser