Hejredalsvej 5, 8220 Brabrand

Fine detaljer i en charmerende patriciervilla

Stilen er den helt klassiske, smukke slags. Patriciervillaen har den karakteristiske, hvide facade, som er malet i foråret 2025, og i omkring 2010 har man på ny lagt det smukke mansardtag med de sorte, blanke tegl og dertil nyt undertag og omfattende isolering af førstesalen. En buet kvist præger ligeledes udtrykket med det elegante hegn rundt langs altanen, og vinduerne er sprossede. Inden døre gemmer de imponerende rammer på en god funktionalitet og masser af lys. Boligens beliggenhed er ligeledes en væsentlig pointe, idet man er placeret i nærheden af naturen, de praktiske faciliteter og også Aarhus’ dragende byliv.

Veludført indretning med fine finesser

Tonen bliver slået an i hallen. Det klassiske gulv får selskab af blomstret tapet med paneler, som leder tankerne mod et elegant badehotel. Ret fremme tilgår man den ene af de to stuer en suite, og her er der igen blikfang. Den buede karnap, som man allerede så udefra, sætter nemlig også sit præg inden døre i form af et markant lysindfald og et charmerende islæt. De to stuer bliver forbundet af en fransk skydedør, og gulvet er gennemgående i stil. Fra den bagerste stue er der adgang til køkkenet, og endelig har etagen et gæstetoilet.

På første sal er der tre værelser, og i kraft af mansardtaget, har man ikke nogen skråvægge heroppe. Der er tre værelser, hvor det ene adskiller sig positivt med udgang til altanen og forbindelse til et walk-in-closet. Etagen byder også på et badeværelse, som er moderniseret i cirka 2010 i en nutidig stil med store fliser og regnbruser. Endelig har man yderligere 88 kvadratmeter til rådighed i kælderen, som indeholder et vaskerum, et værksted og to disponible rum. Det ene disponible rum har også glæde af karnappen.

Haven harmonerer med huset

Beplantningen er nøje afstemt, så den passer med villaens smukke udtryk og giver referencer til oprindelsen fra 1932. Indkørslen er belagt med chaussesten, og der er plads til flere biler. En flisegang leder herfra og til huset. Man har terrasse i niveau med haven, og så er der altanen, hvorfra man oplever et fint udsyn over kvarteret. De nye udendørslamper i en gammel stil fuldender det hele.

Området spiller på alle tangenter

Ejendommen ligger fremragende i Engdalskolens distrikt med tryg og sikker skolevej. Tilsvarende er der gåafstand til busforbindelser, daginstitution og indkøb, og derudover har man gode tilkørselsforhold til E45 med omtrent fem minutter i bil til motorvejen. Hvad end det er med offentlig transport eller bil, er det også let at komme til centrum af Aarhus, hvor man har mulighed for at deltage i det omfattende kulturliv samt nyde madsteder og specialbutikker. Som kronen på værket ligger villaen nær naturen med eksempelvis Hans Broges Bakker, Brabrand Sø og Aarslev Engsø inden for gåafstand.

Afstand til ...

  • Indkøb3 minutter
  • Aarhus C10 minutter
  • Silkeborgmotorvejen5 minutter
  • Aarhus Syd Motorvejen10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser