Hovedvejen 14, Hjarnø, 7130 Juelsminde
Historiske vingesus klædt i moderne komfort på Hjarnø
På Hjarnø oplever man det idylliske og rolige ø-liv kombineret med en rigtig dejlig detalje - nemlig at færgen hyppigt stævner ud fra Hjarnø Havn, og det alene tager 5 minutter at sejle til Snaptun. Det betyder, at man sjældent orienterer sig på afgange, men bare går ned til havnen og tager den næste. Dermed er ruten kort til byerne på fastlandet, mens man nyder den salige fred hjemme. Udgangspunktet er en ejendom med to bygninger, her villaen med boligkvadratmeterne og en ekstra bygning med 90 gode disponible kvadratmeter, begge besidder charmerende træk, mens de samtidig er fulde af moderne komfort, og så ligger ejendommen i et fuglereservat i første række til havet.
Særlige detaljer omkring de fine bygninger
Udtrykket markerer charmen fra start. Stråtage pryder begge bygninger, ligesom sprossevinduerne bidrager til stemningen - på rødstensboligen er de tilmed buede. Den anden bygning har imidlertid et helt særligt træk. Her kan man se kampestenene, der vidner om forgangne tider. Denne bygning er det ældste hus på Hjarnø med en datering til 1776, og det blev oprindeligt bygget op med kampestenene, som i sig selv er betydningsfulde. Hjarnø er en moræneø, der blev dannet under den sidste istid, og bygningens kampesten er taget fra øen. På dele af stenene kan man se skuremærkerne. Bygningen er selvfølgelig komplet renoveret i 1995 og efterisoleret, så det lever op til moderne forskrifter, og her har man en god ekstra bygning med eget badeværelse og tre gode disponible rum.
Det er dog rødstensvillaen, som er den primære bolig, der er placeret i første parket til vandet. Denne er opført i 1995 og giver et utroligt malerisk udtryk inde i det åbne opholdsmiljø, hvor den brede række glaspartier skaber et fænomenalt kig til vandet og landskabet. Sivene svajer i vinden, og idet huset er placeret i et fuglereservat, er der også et væld af fugle at spotte - blandt andet rørhøgen. To dobbeltdøre åbner til terrassen, og vinduerne bidrager desuden med et sublimt lysindfald, hvilket sammen med loftshøjden giver den karakteristiske rumfornemmelse. Køkkenet er rummeligt og indrammet i en buet form. Franske døre åbner til to ekstra stuer i hver ende af opholdsmiljøet, og de kan blive alt fra bibliotek eller dagligstue til ekstra værelser eller hjemmekontor.
Til hver side af opholdsmiljøet har man et værelse. Det ene er stort og har adgang til et badeværelse med et badekar og en bruseniche samt to håndvaske. I nærheden af det andet værelse er der endnu et badeværelse samt et bryggers. Det er værd at fremhæve de smukke gulve i kinesisk skifer. Bemærk i øvrigt, at der er luft-til-vand-anlæg i huset, og systemet er gemt væk, så man ikke kan se det udefra
En have i pagt med naturen
I haven bliver man draget af vandet, der grænser op til grunden. En sti leder ned til en terrasse lige i vandkanten, og derudover har man også det store terrassemiljø i forbindelse med hovedhuset. Terrassen er bred og ført frem i en bue, der harmonerer med vinduerne. Det er udsigten, der i allerhøjeste grad fanger øjet med det lave vand i forgrunden og havet bagved. Nyd de forskellige farver i takt med dagens lys og mængden af skyer, ligesom fuglelivet skaber variation og liv til omgivelserne. Der er i øvrigt også et rigt dyreliv til lands, hvor man blandt andet kan se fasaner og harer. På ejendommen har man til slut et par udhuse til flere formål.
Hjarnø - en ø tæt på fastlandet
Det er allerede, når man står på Snaptun Havn og venter på færgen, at man mærker roen sænke sig, og den bliver kun endnu mere tydelig, når man lander på Hjarnø. Natur, fred og ro bliver de helt store temaer, som kan fylde hverdagen ud på fineste vis. Gamle skibssætninger og Mågebroen over til odden er blot eksempler på ting, man kan udforske tæt på ejendommen. Det er i det hele taget værd at begive sig lidt rundt på øen.
Efter en kort tur på vandet kan man komme til fastlandet, og fra Snaptun Havn er der kun godt fem minutter til Glud, som har indkøb. På godt et kvarter kan man køre fra havnen og til Horsens, der har endnu flere tilbud at gøre godt med i form af spisesteder, butikker, sportsfaciliteter, kulturliv og uddannelsesinstitutioner.
Afstand til ...
- VandetUnder 100 meter
- Hjarnø Vinlaug1 minut
- Skibssætningerne "Kalvestenene"1 minut
Vil du kontaktes?
Mægler
Jesper Drejer Vernegreen
- Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser