Vornæsvej 43, Tåsinge, 5700 Svendborg

Idyllisk ejendom i naturskønne omgivelser på Tåsinge

Der er mulighed for at ansøge om status som flexbolig.

Vejen slår ganske vist ingen bugt, og døren er end ikke sunket en tomme, men ejendommen på Vornæsvej 43 på Tåsinge er som taget ud af et H.C. Anderseneventyr. Og da huset blev bygget omtrent 50 år, før den navnkundige digter blev født, vil man heller ikke undre sig over den charmerende stil med sort træværk, gule tavl og et stort, flot stråtag. Det eventyrlige præg oplever man også i omgivelserne, hvor marker, skov og hav er særkender, ligesom den anseelige grund toner frem med et parklignende udseende og gode, regulære tillægsbygninger med mange muligheder, herunder bed & breakfast.

Mellem land og by

Vornæs er et område på den sydvestlige del af Tåsinge. Her er først og fremmest fred og ro, mens den formidable udsigt over markerne og det flade landskab er karakteriseret ved smuk natur. Ind mellem alt det grønne og kornet, der langsomt modnes, kan man fra førstesalen skimte sejlene på bådene og skorstenene på færgerne, der passerer gennem Svendborgsund ude i horisonten.Områdets rige natur sikrer ligeledes gode levesteder for alskens dyr. Man vil ofte se harer og rådyr, der undertiden er helt inde i haven, og på himlen vil især de store havørne tiltrække blikket. De yngler ofte i trækronerne i skoven mod vest, og det er i samme retning, at man finder den hyggelige, lille havn.

De mange kvaliteter, man finder i nærområdet, bliver flankeret af tilsvarende attraktive forhold, når det drejer sig om større byer og hverdagens mest brugte faciliteter. Skolebussen kører direkte til Sundhøjskolen, og i Vindeby er der snart sagt alt, hvad man har brug for. På den anden side af broen ligger Svendborg, og på samme måde er rejsetiden til Odense overskuelig.

Hovedhuset og den fine stil

Stråtag og bindingsværk er en evergreen. Det autentiske udtryk er videreført i boligens indre, men der er alligevel foretaget en lang række ændringer, hvorved komfortniveauet fuldt ud står mål med det, man forventer i dag. Så sent som i 2022 er badeværelset i stueplan blevet renoveret, mens der også er istandsat en skorsten og udført malerarbejde i 2024.

I midten af boligen ser man et stort, åbent opholdsrum med flere stueafsnit i åben forbindelse med køkkenet. Bjælkerne under loftet er blotlagt, og lyset strømmer ind gennem de mange sprossede vinduer. Midt for står brændeovnen, og i stueafdelingen i det karnaplignende fremspring er der sågar åben etageadskillelse til førstesalen. Køkkenet er enkelt og passer ind i den landlige stil.Den gode indretning af stuehuset udmønter sig derudover af et praktisk bryggers og to værelser i stueplanet, og på førstesalen råder man over tre værelser, et anvendeligt repos samt et toilet.

Udbygningerne og haven

Grunden er på lige knap 5.000 kvadratmeter, og i tillæg til stuehuset står der på matriklen en bygning med to separate lejligheder, en dobbeltcarport med fyrrum og værksted samt et brændehus. De to lejligheder har gennem de seneste ti år været succesfuldt udlejet i en bed & breakfast-konstellation. Alle bygningerne er opført i samme stil.

Haven er anlagt med en åben plæne. Det giver det parkagtige udseende, hvilket kun understøttes af den varierende beplantning og de mange terrasser. Man vil eksempelvis finde mange forskellige frugttræer og bærbuske, ligesom der er træer og hække.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • Skole7 minutter
  • Svendborg centrum12 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser