Olfert Fischers Vej 12, 5700 Svendborg
I første række til Svendborg Sund
I vestlig retning kan blikket orientere sig hen over sundets dragende vand. Vender man omvendt opmærksomheden mod nord, så har man et skønt syn til Svendborg by, der indrammer det hele på kønneste vis. Endelig kan øjnene søge mod vest, hvor den foranderlige skov pryder udsigten. Det er kort sagt ikke bare havudsigt eller kig til naturen, der er tilfældet for denne villa. Det er meget, meget mere. Selve boligen er en blanding mellem nutid og fortid. Den er nemlig startet som et gammelt fiskerhus, men sidenhen tilbygget og renoveret, så den nu udgør en moderne bolig med plads til familien.
Ejendommen byder på 142 m², samt på 49 m² brugbare kvadratmeter i kælderen som dog ikke er godkendt til beboelse.
En grund med nær relation til havet
Ejendommen er placeret helt ideelt på den sydlige side af Svendborgsundbroen. Det betyder, at haven vender mod vest, og lyset trænger ind på en yderst tiltalende måde. Der er et bredt terrassemiljø i forbindelse med huset, hvor en pergola pryder til den ene side, og belægningen strækker sig omkring hele villaen. Fra terrassen er udsigten selvsagt fremragende, og det er generelt den oplevelse, man får i haven. Ønsker man et andet perspektiv, kan man trække op på altanen, hvor man kan spejde ud over land, vand og by. Haven er generelt let at holde, og der er en robotplæneklipper.
For enden af grunden finder man den fælles bade- og bådebro. Der er et brolaug, og i dette har man for nyligt fornyet den yderste del af broen. Broen giver optimale betingelser for at udnytte vandet til diverse aktiviteter. Samtidig er betingelserne fine, hvis man gerne vil fiske. I det hele taget sker der dagligt masser af ting på sundet, så man kan betragte skibstrafikken. Eksempelvis er det et spændende syn, når der afholdes Fyn Rundt. Om aftenen giver lysene i Svendborgs huse et helt særligt udtryk til rammerne.
Gode løsninger i historiske rammer
Det originale islæt af fiskerhuset træder frem i den ene del af stuen, hvor man bemærker den blotlagte murstensvæg, de synlige bjælker og den buede yderdør. Stemningen er ikke til at tage fejl af, og det er lysindfaldet heller ikke takket være de mange vinduespartier hele vejen rundt i opholdsmiljøet. Køkkenet fra 2017 er rummeligt og markant i sort med granitbordplade, og der er gode faciliteter såsom Quookeren og den indbyggede kaffemaskine. Når man står her, får man fornemmelsen af, at haven og havet smelter sammen. Af øvrige forbedringer kan man i øvrigt også bemærke luft-til-vand-varmepumpen, som kom til i omtrent 2022.
Indretningen er dynamisk i mange små forskudte niveauer, som man blandt andet oplever mellem opholdsmiljøet og entréen. Sidstnævnte er af en vældig størrelse, hvor man endda har sat hjul under nogle af skabene, så de kan blive kørt til side, og man kan gøre plads til eksempelvis et bordtennisbord. I samme afsnit er der adgang til et bryggers, et badeværelse og et par disponible rum, som giver flere muligheder. På førstesalen råder man over fire gode værelser, hvor det største også oplagt kan bruges til en stue, for herfra er der udgang til altanen. Badeværelset på denne etage er med to håndvaske.
Beliggenheden er endnu mere end udsigten
Der er ingen tvivl om, at havet og naturen spiller en markant rolle for denne placering i Vindeby, men omgivelserne kan endnu mere. I Vindeby oplever man nemlig et fremragende lokalmiljø med et rigt foreningsliv og masser af aktiviteter. Samtidig indeholder byen alle de praktiske faciliteter såsom daginstitution, indkøb og Tåsingeskolen. Skolen er velrenommeret og kendt for at udnytte naturen, hvor eleverne blandt andet kommer på kajakkursus og deslige.
Vil du kontaktes?
Mægler
Morten Nyegaard
- Indehaver og ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser