Slots Alle 10, 5631 Ebberup

Grevinde Danners Hus nær Ebberup

Tæt på den fynske by Ebberup ligger denne bindingsværksejendom idyllisk placeret i landskabet. Huset har en historisk dybde og er kendt som Grevinde Danners Hus. Her boede den borgerlige Louise Rasmussen, som senere blev hustru til Kong Frederik VII. I dag emmer boligen af sjæl og charme i både hovedhuset og de to separate længer. 

En konge værdigt

I midten af 1800-tallet mødte den daværende kronprins Frederik sin kommende hustru Louise Christine Rasmussen. Hun var datter af en tjenestepige, og det var ikke skrevet i kortene, at en borgerlig skulle blive gift med en konge. Frederik var fra 1841 guvernør over Fyn, og i perioder boede han på det nærliggende Hagenskov Slot sammen med sin royale hustru Caroline Charlotte Mariane. 

Sideløbende udviklede han et forhold til Louise Rasmussen, der officielt boede på bindingsværksejendommen på Slots Alle 10. Dette var indtil Frederik i 1848 blev kronet til konge, adlede sin udkårne til Grevinde Danner og giftede sig med hende til “venstre hånd”. Efterfølgende har navnet Grevinde Danners Hus hængt ved.  

Sjælfuld æstetik ude som inde

Ejendommens udtryk er fuldendt, præcis som man forventer at se ved et hus fra 1800-tallet. Facaden fremstår med lysegule tavl og mørkegrønt bindingsværk, som senest er malet i 2019. Dertil hører et stråtag og hvide sprossevinduer. 

Indenfor gælder samme stilfuldhed. Uanset, om der er tale om hovedhuset eller de to længer, er der loft til kip, fritlagte hanebånd og i alt fire åbne pejse. Derudover ses trægulv og klinker overalt, mens rummelighed og lys tilsvarende er gennemgående karaktertræk. 

I hovedbygningen er kvadratmeterne fordelt i to plan. I stueetagen råder man over en stor entré med et køkken i nær forbindelse. Derudover finder man et værelse, et alrum og to stuer en suite, hvor lysindfaldet såvel som udsigten er bemærkelsesværdig. Marker, engareal og skov toner frem. Dette udsyn kan også betragtes fra de to værelser og badeværelset på første sal.  

I de andre bygninger rummer den ene længe fire disponible rum, to værelser, en stue og to badeværelser, hvilket er inddelt i to plan, ligesom i hovedhuset. Den anden længe indeholder en stue, et værelse, et badeværelse og en sauna samt en hems og en oplagt vinkælder i underetagens disponible rum.  

Ugenerede, smukke omgivelser

De tre bygninger skaber et privat gårdmiljø belagt med brosten, der næsten minder om en atriumgård. I forlængelse heraf er der en velanlagt plæne og store, gamle træer, blandt andet et bøgetræ, der har stået på grunden i flere hundrede år. Stikkelsbær og forskellige sorter af æbletræer står også i haven. Grunden flyder desuden sammen med naboens naturrige vidder, hvor køer græsser. 

I det hele taget præges området af fred, ro og dyreliv. Man bosætter sig i private omgivelser, men alligevel er der godt naboskab. Bagved gården ligger en nedlagt jernbane, der fører direkte til den nærliggende skov. Med knap to kilometer at tilbagelægge er der heller ikke langt til kysten og stranden. Lidt længere væk kommer man til Ebberup, og i den forbindelse kan de daglige nødvendigheder klares.  

Afstand til ...

  • Badestrand2 minutter
  • Helnæs8 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Odense35 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jes Fald

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser