Vossvej 25A, Vandtårnet, Hasseris, 9000 Aalborg

Unik villa i Aalborgs spektakulære vandtårne

På Vossvej 25A i Hasseris i Aalborg ligger det enestående Villa Vandtårn på en lukket, privat vej. Det første af de to vandtårne blev bygget i 1937 og det andet i 1962, og i 1992 omdannede arkitekten Jesper Vognsgaard bygningerne til en unik og luftig bolig på hele 332 kvadratmeter med en ekstraordinær terrasse på øverste sal. Den høje beliggenhed, de fire etager og de store vinduespartier skaber et fantastisk lysindfald samt en overdådig udsigt over byen, Limfjorden og langt ud i oplandet. Dette giver en følelse af ro og en tæt kontakt med naturen.

Totalrenoverede facader

Ejendommen er særdeles velholdt, og udvendigt er den fra 2016 til 2018 blevet gennemrenoveret. De hvide facader står flot, og søjlerne under det ene tårn, som giver bygningsværket et luftigt og let udtryk, er blevet malet. Desuden er alt udvendig belysning udskiftet, og også den rummelige dobbeltgarages facade er sat i stand.

Allerede ved første øjekast bemærker man bygningens originalitet og unikke islæt, som går igen gennem hele hjemmet. De runde tårne giver en spændende ruminddeling og et imponerende 360 graders vue over Hasseris og Aalborg, og et skønt trægulv breder sig i de fleste rum.

En betagende bolig i kvalitetsmaterialer

Villa Vandtårn udfolder sig over fire etager i de to bygninger, der er forbundet mellem anden og tredje sal. Udsigten kan nydes fra to altaner samt den mageløse tagterrasse på fjerde sal. Her er det vidtrækkende gulvareal dækket af lyse, grå klinker, mens et gelænder i teaktræ omkranser terrassen. To dobbeltdøre åbner herfra op til en stue og et pragtfuldt køkken, hvorfra man henholdsvis har et skønt skue mod solnedgang og solopgang. Et trægulv i kostbart træ pryder hele øverste plan, og i køkkenet strækker en sort marmorbordplade sig på den lange køkkenside, som følger ydrevæggens runding. Bag kogeøen er der en spiseplads, og resten af etagen udgøres af den dejlige, U-formede stue.

På niveauet nedenunder udfolder der sig en luksuriøs forældreafdeling med italiensk marmor på badeværelsesgulvet. Spabadet er ligeledes bygget op af marmor, og det stilfulde interiør byder på to håndvaske, der omringes af en marmorbordplade. Foruden badeværelset mødes man af et soveværelse med gavmilde glaspartier samt endnu en stue, inden en kort trappe leder ned til et gæstetoilet i hvide fliser samt yderligere et værelse, som har udgang til en altan.

Ad en trætrappe bliver man ført videre ned på en rummelig repos, hvorfra man kan bevæge sig ud på en udsigtsrig altan. Reposen giver desuden adgang til endnu et marmorbadeværelse samt yderligere et værelse. På dette plan finder man desuden et disponibelt rum, hvor der for eksempel kan etableres et walk-in-closet. I stueplan træder man ind i en fantastisk hall med et prægtigt, sort marmorgulv, og herfra kan man komme ind i villaens sidste værelse samt et teknikerrum.

Et udsøgt område

Rundt om den særegne bolig åbenbarer der sig en dejlig have, som er anlagt vedligeholdelsesfrit. En stor, rund stenterrasse er omgivet af en velholdt læmur, og terrassen ligger yderst beskyttet på grund af træerne omkring den. I haven er der ligeledes et rododendronbed og buske, og bagved garagen skråner grunden en smule, hvor der vokser et nøddetræ og andre spredte træer.

Herlighederne slutter dog ikke her – endnu en fantastisk detalje ved Villa Vandtårn er den centrale beliggenhed. Efter en kort gåtur når man nemlig Aalborgs bymidte, hvor der er et veludviklet kulturliv at se frem til.

    Afstand til ...

    • Aalborg Centrum6 minutter
    • Aalborg Tårnet4 minutter
    • Banegård5 minutter
    • Formidabel udsigtDøgnet rundt
    • Indkøb4 minutter
    • Mølleparken40 sekunder
    • Skole, daginst. mv.7 minutter
    • Sygehus4 minutter
    • Zoo5 minutter

    Vil du kontaktes?

    Mægler

    • Hans M. Lilienhoff

    • Ejendomsmægler MDE og DSE

    Andre besøgende har kigget på disse boliger

    • Salgsvurdering

      Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

      Bestil salgsvurdering
    • Kundeudtalelser

      Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

      Se kundeudtalelser