Brinken 20, 8940 Randers SV

Exceptionel landejendom med poolområde

I perfekt balance med naturen, udført i eksklusive materialer og med masser af muligheder for en aktiv livsstil ligger denne moderne ejendom sydvest for Randers. Boligens betagende udsigt over Kronjyllands Højderyg understreger de mange kvaliteter og den rolige atmosfære, som skabes af nøje udvalgte elementer i indretningen såvel som omgivelserne.

Huset sælges sammen med grunden på Kildehusvej 21, 8940 Randers SV, som ligger i det yderligere moseområde ved Gudenåen.

Når kun det bedste er godt nok

Huset breder sig over intet mindre end 336 kvadratmeter med hele fem værelser, og det blev renoveret fra ende til anden i 2008. I alle rum findes et eksklusivt travertin gulv, der sirligt er lagt i samme retning.

Husets hjerte er køkken-alrummet, hvor bordpladen i Corian roligt omfavner de moderne, grebsløse elementer, der udgør kogeøen. Emhætten sidder i bordpladen og er blot én af flere avancerede detaljer, som boligen byder på.

Den flotte pejs skaber et hyggeligt hjørne i det blændende alrum, hvor de brede vinduespartier forener naturen med indretningen. De indbyggede elementer i kobber-eg med bookmatching imponerer med gennemtænkte løsninger.

Vinkælder, fitnessrum og overraskelser

Skjult under en usynlig lem i køkken-alrummet findes husets skatkammer; vinkælderen. Nærmest filmisk og med et snert af mystik gemmer sig endnu et skjult rum i huset bag en bogreol. Sammen med de raffinerede, visuelle finesser skaber disse endnu en interessant dimension til boligen.

Værelserne er inddelt i en forældre- samt børneafdeling. Her kan integrerede skydedøre trækkes for, således at der skabes en afskærmning mellem de to afdelinger.

Fitnessrummet har, som resten af huset, en fantastisk udsigt til naturen, der synes at strække sig ud i det uendelige. Den udsøgte kobber-eg går ligeledes igen på de to badeværelser, som begge har brus og væghængte toiletter.

Der er gulvvarme i hele huset, og de lyddæmpende akustiklofter bidrager til den rolige stemning i huset. Boligen har desuden ekstra loftshøjde og ingen fodpaneler.

Non plus ultra

Tilbygningen er udført med samme sans for detaljer og kvalitet som huset. Her findes en opvarmet garage med dræn i gulvet, så bilen kan vaskes og støvsuges indendørs. Yderligere er der et højlager samt fyrrum i bygningen.

Den store grund er ikke blot en fryd for øjet, den er også udtænkt som et privat fristed. I 2018 blev den gennemgribende renoveret, og i den forbindelse blev der anlagt en frugtplantage med æble, blomme, pære- og kirsebærtræer, og 500 Normangrantræer blev plantet.

Selve havedelen består primært af græs, således at den er nem at holde. Ved huset er der anlagt to terrasser og et lækkert poolområde. Poolen er designet til svømning og har således en dybde på 1.5 meter til 2.5 meter, og om sommeren opvarmes den med overskudsvarme fra huset.

  • Udbygning 70 m²
  • Vinkælder 20 m²

Afstand til ...

  • Aarhus30 minutter
  • E457 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • Randers5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser