Haslundkærvej 51, 8940 Randers SV

Stor, lys og moderne ejendom nær Randers - stor, parklignende grund i skønne, landlige omgivelser

Efter godt et kvarters køretur fra Randers Busterminal med Bus 115 mod Hinnerup befinder man sig ved stoppestedet Slædekær, hvor man er omgivet af marker og små skovområder foruden nogle spredte, ejendomme, der ligger jævnt fordelt i det smukke, åbne landskab, der bugter let.

En af disse ejendomme er Haslundkærvej 51, der er opført så sent som i 2007. Boligen er blandt andet kendetegnet ved store, lyse rum og hele fire altaner på førstesalen. Altanerne giver en smuk, uspoleret udsigt over områdets dejlige natur og den store, parklignende have, som omkranser huset. Og takket være villaens beliggenhed højt i terrænet kan udsigten ligeledes nydes fra stueplan og fra havens mange terrasser.

Fuldmuret udhus på 240 kvadratmeter

Der er plads til selv den store, sammenbragte familie i boligen, der byder på fem værelser, som alle er enormt rummelige. Samtidig er mulighederne på grunden mange. Med til huset hører nemlig et fuldmuret udhus på hele 240 kvadratmeter. Og havens enorme græsplæne kan eksempelvis bruges til indhegning og dyrehold. Alt er desuden nemt at holde ved lige.

Begge bygninger er fra 2007 og præsenterer sig flot og gedigent med solidt, rødt murværk og halvvalmet tag med sorte teglsten. Mellem dem ligger en stor, åben gårdsplads med granitskærver og plads til flere både store og små køretøjer.

Villaen rummer hele 352 boligkvadratmeter, der fordeler sig over to plan og står snorlige - klar til indflytning. Der er spotlamper og gulvvarme på begge etager. Dertil kommer udhuset, der huser en stor og en lille garage samt et fyrrum og et disponibelt rum. Den lille garage tæller 70 kvadratmeter og har to el-porte, mens den anden garage er dobbelt så stor og har en usædvanligt høj og bred el-port samt et indskudt dæk på godt 100 kvadratmeter. Der er Troldtekt-lofter overalt i udhuset.

Forældre- og børneafdeling

Boligen er yderst veldisponeret, så man oplagt kan have et afsondret forældresoveværelse i stueplan med eget badeværelse. Så kan børnene indrette sig på førstesalen, hvor der ligger tre værelser, et badeværelse og en stue, der eksempelvis kan benyttes som lege- eller teenageområde.

I stueetagen er særligt opholdsmiljøet værd at dvæle lidt ekstra ved. Det består af en stue og et køkken-alrum i to let forskudte plan med åben forbindelse og et smukt lysindfald dagen lang. Køkkenet er stort og stilfuldt med grebsfrie, hvide elementer og en praktisk køkkenø. Og stuen har høje, sprossede vinduespartier mod havens sydvendte terrasse. Der ligger desuden et bryggers, et kontor og førnævnte forældresoveværelse med eget badeværelse i stueplan. Begge boligens badeværelser er behageligt rummelige.

Fiskesø med andehus

Grundens kvadratmeterantal lyder på hele 18.597. Her finder man et terrassemiljø, der løber undt om huset, ligesom man kan gå ned til fiskesøen, som både har bro og andehus. Rundt omkring står flere fine frugttræer, ligesom der er højbede med frugtbuske og blomster. Hele herligheden omkranses af et højt læbælte.

  • Udbygning 240 m²

Afstand til ...

  • Aarhus30 minutter
  • E455 minutter
  • Randers10 minutter
  • Skole10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser