Bredmagevej 13, 8740 Brædstrup

Stor og flot liebhaverejendom i naturskønne omgivelser nær Brædstrup

Denne liebhaverejendom ved Brædstrup scorer højt på alle parametre. Her er der masser af plads i både boligen, den tilhørende hal og på grunden. Omgivelserne er naturskønne og særdeles fredelige, og samtidig er både indkøbsmuligheder og institutioner let tilgængelige.

Idylliske omgivelser

Her ånder der fred og ro, og der er masser af luft mellem ejendommene, hvilket giver en meget høj grad af privatliv. Synet af det åbne, jyske landskab er ganske enkelt enestående, og det kan nydes fra mange forskellige terrasser. Desuden ligger ejendommen for enden af en privat grusvej, som ovenikøbet er en stikvej til en lukket vej. Med andre ord kommer man aldrig til at blive generet af trafik.

Let at organisere hverdagen

Til trods for de meget landlige omgivelser, er der kort afstand til mange af de faciliteter, der gør det let at strukturere en hverdag for eksempelvis børnefamilien. Der er mindre end fem kilometer til Brædstrup, hvor der er masser af gode indkøbsmuligheder.

Familiens børn skal kun gå ned til enden af grusvejen, for at blive samlet op af skolebussen.

Masser af plads til hele familien

Selve boligen blev opført i 2003, og der blev valgt kvalitetsmaterialer over hele linjen. Resultatet er blevet en smuk villa på hele 311 kvadratmeter, som fordeler sig på stueplan og første sal, og i kælderen er der yderlig 51 kvadratmeter. I øvrigt er ejendommen blevet malet i 2018. Derudover er der en integreret dobbelt garage med direkte adgang til boligen, og på taget er der lagt solceller efter den lukrative gamle ordning.

Siden opførelsen af villaen er der også bygget en hal på 316 kvadratmeter, som takket være sine isolerede vægge sagtens kan bruges som gildesal, men der er bestemt også mulighed for erhverv og dyrehold. Det hele ligger på en smuk grund på lidt over tre hektar, hvor anvendelsesmulighederne er mange.

Stueplan samler familien

Langt det meste af stueplan består af det store, lyse opholdsmiljø, hvor Multiform-køkkenet er i åben forbindelse med stuen. Her kan brændeovnen bidrage med både varme hyggelig stemning. Både i køkkenet, badeværelset og bryggerset er der lagt nye klinkegulve i 2018, og etagen fuldendes af et kontor.

Alsidig førstesal

Førstesalens gode indretning gør, at den kan anvendes på mange måder. De fire store værelser giver gode rammer for privatlivet, og et af dem ligger separat med tilhørende walk-in-closet. Desuden rummer denne etage et lækkert badeværelse med hjørnebadekar. Alle værelserne har forbindelse til et fællesområde, som fungerer som en ekstra stue. Herfra er der en fantastisk udsigt over området takket være de store vinduespartier.

Omgivet af ren idyl

Den flotte udsigt kan også nydes udenfor, hvor der er terrasser mod alle verdenshjørner. Man kan let skifte mellem den overdækkede og de åbne terrasser, alt efter hvad vejret lægger op til. En del af den store grund er udlagt som have, og de mange opvoksede træer og buske får det hele til at minde mere om en park.

  • Erhverv 390 m²

Afstand til ...

  • Brædstrup By9 minutter
  • Stutteri og rideklub3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser