Strandvejen 80, Daugård Strand, 8721 Daugård

Ugeneret fritidshus med storslået udsigt til Vejle Fjord

Et hyggeligt og stemningsfuldt fritidshus omgivet af betagende og spektakulær natur er kort fortalt hvad man finder her på Strandvejen 80 ved Daugårdstrand. Huset er nænsomt restaureret og samvittighedsfuldt vedligeholdt, og det danner en dejlig ramme om ferie- og fridage.

Huset ligger i første række blot 30 meter fra vandkanten, og omgivelserne er kuperet bakkelandskab og fredet strandeng, der tiltrækker en rigt fugle- og dyreliv. Stedet er også et rent eldorado, hvis man kan lide at fiske eller sejle i havkajak, men man kan naturligvis også blive hjemme på terrassen og lade sig betage af den storslåede panoramaudsigt.

Et fritidshus med sjæl og charme

Når man triller bilen langsomt gennem det bakkede landskab, og Daugårdstrand åbenbarer sig ved Vejle Fjords bred, så bliver man simpelthen i godt humør. Den uspolerede, fredede natur strækker sig, så langt øjet rækker, og med 200 meter til nærmeste nabo er her masser af albuerum til at nyde stilheden og føle sig fri.

Murstenshuset, der er opført i 1877, er malet i en okkergul nuance, som står i flot harmoni til naturens farver. Taget er belagt med teglsten med kobbertagrender, og de to kviste er ligeledes udført i kobber. Bilen parkeres nemt i carporten, og så venter boligens 90 kvadratmeter i to plan på at tage imod.

Huset er lyst og indbydende, og boligens klassiske sjæl med eksempelvis synlige og frilagte bjælker er på fineste vis kombineret med moderne komfort såsom det lækre HTH-køkken fra 2017 med hvide, grebsfrie elementer. Samtidig er planløsningen særdeles velfungerende.

Stueplanet rummer et badeværelse samt et disponibelt rum, og resten af etagen er indrettet som et stort, opholdsområde, hvor køkkenet og stuen ligger i åben forbindelse. Et gennemgående klinkegulv binder etagen flot sammen, og i stuen sørger brændeovnen for en behagelig temperatur.

Førstesalen har listeloft til kip med frilagte hanebånd, og gulvet er belagt med massive planker. Heroppe findes boligens soveværelse, og resten af etagen udgøres af en stor stue, hvorfra kvistvinduerne giver et smukt vue over fjorden.

Hyggelige terrasser og uspoleret natur

Bag huset ligger et lille, isoleret anneks med plads til to senge. Heromme findes også en hyggelig have samt en gårdhave, der er komplet ugeneret. På husets sydvendte side er der en afskærmet fliseterrasse, hvor sommersolen kan nydes med panoramaudsigt til fjorden. Samtidig kan man fra terrassen og huset se rådyr i de tidlige morgentimer, ligesom fugleinteresserede kan få øje på majestætiske ørne, der cirkler på himlen. Og ved lavvande er området opholdsplads for en bred vifte af spændende fugle.

Der er blot 30 meter ned til vandkanten, så det er nemt at søsætte havkajakken. Her, hvor Rhoden Å løber ud i fjorden, findes også rigtig godt fiskevand, og man kan både smide snøren efter havørred, torsk eller hornfisk. Vil man bade, er det oplagt at gå den korte tur hen til den nærliggende badebro.

Afstand til ...

  • Aarhus50 minutter
  • Fredet naturområdeUden for døren
  • Strand med blåt flag15 minutter
  • Vand30 meter
  • Vejle15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser