Vorsøvej 9, Søvind, 8700 Horsens

Attraktiv landejendom ved Horsens

Parklignende have og grund direkte til fjorden.

Nu har vi fornøjelsen af at udbyde denne attraktive landejendom, der ligger omgivet af billedskøn natur og har eget grundstykke direkte ud til Horsens Fjord. En parklignende have og egen mark giver frirum til udelivet og mulighed for hestehold, og i ejendommens udhuse er det kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsesmulighederne. Boligen er moderne indrettet og overalt præget at et skønt lysindfald og udsigt til det grønne.

Et idyllisk fristed på landet

Når du triller ind på matriklen og parkerer bilen, vil du straks mærke, hvordan hverdagens stress og jag også bliver parkeret. Her er der fred og ro.

Med gulpudsede ydervægge, udhuse med henholdsvis bindingsværk og kampesten samt en velanlagt gårdsplads sendes tankerne i retning af Morten Korchs landidyl. Ejendommen er velholdt og løbende vedligeholdt - eksempelvis blev bindingsværket renoveret i 2014, mens stuehusets førstesal blev moderniseret i 2012.

Lys og moderne bolig med pragtfuld udsigt

Stuehuset daterer sig tilbage til 1912, men indenfor får du en moderne indrettet bolig på 271 m² i to plan. Med to børneværelser og et badeværelse med badekar på første sal samt et master bedroom og et badeværelse med spabad i stueplan kan forældre og børn få deres egne separate afdelinger. Derudover sørger to stuer og et køkken-alrum for dejlige rammer om familiesamværet.

Lys og luft er nøgleord for oplevelsen af dette hjem, og især i køkken-alrummet og stuen på første sal giver store vinduespartier en naturskøn udsigt - fra førstesalen kan du se helt til Horsens Fjord. Begge rum har også udsigt til sydvendte terrasser, og aftensolen nydes næppe med en skønnere udsigt end her.

Den parklignende have er anlagt med græsplæne og er nem at holde. Fra et skønt lille område med varieret beplantning og havedam med tilhørende bro fører et vandløb ned til dit eget lille skovstykke med tre søer, der tiltrækker alt fra råvildt til svaner, ænder og gæs, som gerne opfostrer deres små her. Tilmed er der legeplads med boldbane på grunden.

Alsidige udhuse, plads til heste og grund direkte til fjorden

Udhusene giver dig masser af rum til den pladskrævende hobby eller til at drive erhverv. I to af længerne omkring gårdspladsen har der tidligere været henholdsvis butik og café, og hvis du vil drive konferencecenter eller lignende, er denne ejendom ideel. Desuden er der en længe med garage samt en hal, og her har du mulighed for at indrette lager eller installere bokse til heste.

For ja, her er naturligvis plads til at holde heste eller andre dyr. Ved siden af haven har du nemlig din egen mark, der i øjeblikket er udlejet til naboen, men sagtens kan anvendes til dyrehold. Grunden måler mere end otte hektar, og udover grunden ved huset kan du glæde dig over et herligt engstykke ned til fjorden. Engene afgræsses af naboens skotske højlandskvæg, og Søvind Bæk bugter sig fint ned gennem jordstykket til fjorden - et skønt sted at tilbringe en sommeraften i naturen.

Nær skole, indkøb og Horsens

Selvom du bor på landet, har du ikke langt til hverdagens nødvendigheder. Søvind ligger blot et par kilometer fra adressen, og her finder du både skole og indkøbsmuligheder. Turen til Horsens midtby tager kun et kvarter, og herfra er der nem adgang til motorvejsnettet.

  • Garage 150 m²
  • Depot 160 m²
  • Udbygning I alt 320 m²

Afstand til ...

  • Horsens15 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • NaturUden for døren
  • Skole3 minutter
  • Stensballegård Golf10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser