Salten Skovvej 16, 8653 Them

Naturskønt levested nær Silkeborg med udsigt over Ilddalen

Store panoramavinduer mod syd, øst og vest trækker Ilddalens istidslandskab helt indenfor i denne moderne og rustikke landejendom, der er opført i en uprætentiøs nordisk stil og stod færdig i 2008. I loftet er der ludbehandlede loftsbjælker på begge boligens etager, og mellem stueetagens panoramavinduer bidrager lodrette limtræssøjler til stedets naturlige, lyse udtryk. Dette er således et levested i pagt med naturen.

Grunden tæller mere end 15 hektar med skrænter, overdrev og en lille bæk, der snor sig gennem det vilde landskab. Her er en glimrende jagt, da både rådyr, harer og fasaner samt lejlighedsvis kron- og dåvildt kan ses på ejendommen.

Cykelafstand til skole og en halv time til Aarhus

Man kan ligeledes oplagt holde heste. Der er to hestebokse plus ridebane, foderhus og et læskur ved de store, åbne græsningsarealer syd for hovedhuset. Dertil kommer et par hektars dyrkbar markjord, ligesom der er mulighed for tilkøb af yderligere tre hektar agerjord i umiddelbar forlængelse af ejendommen mod nord. 

Her er en skøn fred og ro og en uspoleret udsigt til blandt andet en høj nåleskov et par hundrede meter mod syd. Alligevel tager det ikke mere end ti minutter i bilen til Silkeborg og kun godt en halv time til Aarhus. Salten ligger fem minutters cykeltur fra adressen, og på lidt over ti minutter kan man cykle til Frisholm Skole, og der er mulighed for at tage skolebussen fra matriklen. Them Hallernes brede udvalg af gode idrætstilbud er inden for cykelafstand.

Moderne trelænget gård

Ejendommen er opført som en moderne trelænget gård med det centralt placerede hovedhus og to sidebygninger, der rummer et fyrrum, et grovbryggers og en stor garage samt et maskinhus. Der er ingen søjler og højt til loftet i både maskinhus og garage, så der begge steder er god mulighed for at indlægge en ekstra etage. Sidebygningernes anvendelsesmuligheder er med andre ord utallige. 

Alle ejendommens byggematerialer er afstemt med naturen. De tre primære bygninger er eksempelvis opført i rustikke, gråbrune mursten, mens tagene er belagt med flade, matsorte teglsten, og trempler og gavle beklædes af naturskiffer fra Portugal. Mellem bygningerne ligger en stor, grusbelagt gårdsplads. Alt er helt vedligeholdelsesfrit. Hovedhuset har desuden gasfyr og centralstøvsuger.

Fantastisk opholdsmiljø med snedkerkøkken

Hovedhuset nyder godt af 286 boligkvadratmeter fordelt over to næsten fulde plan med fire værelser, tre badeværelser og et fantastisk, åbent opholdsmiljø med stue og køkken i åben forbindelse og lysindfald dagen lang. Opholdsmiljøet ligger i stueplan, hvor gulvet udgøres af portugisiske naturstensklinker, og der er gulvvarme over det hele. 

Køkkenet er snedkerfremstillet med elementer i massiv ahorn, en bordplade i sort granit samt både induktions- og gaskomfur. Her er god plads til, at selv den store familie kan sidde her og spise med gæsterne, mens et praktisk bryggers ligger i forlængelse af køkkenet, så mad og opvask kan gemmes af vejen. I stuen falder en diskret masseovn naturligt ind i arkitekturen. Den kan opvarme næsten hele huset. Der kan ligeledes tændes op i en indbygget brændeovn.

Master bedroom med tre franske altaner

På førstesalen ligger tre af boligens fire værelser og to af badeværelserne. Alle værelser på etagen har ludbehandlede trægulve og loft til kip med synlige hanebånd. Særligt det store master bedroom er noget helt specielt med masser af indbygget skabsplads og tre franske altaner med en fantastisk naturudsigt. 

Det lækre master bedroom har også eget badeværelse med stor bruseniche, badekar, dobbelthåndvask og et gulv i spansk marmor, som også kan findes på førstesalens andet badeværelse.  

  • Udbygning 356 m²

Afstand til ...

  • Himmelbjerg Golf Club3 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • JagtPå grunden
  • Silkeborg14 minutter
  • Skole5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser