Havet 80, Bønnerup, 8585 Glesborg

Flot villa med panoramaudsigt til Kattegat

Denne flotte og særdeles velholdte ejendom ligger velplaceret ved Bønnerup på Norddjurs. Villaen præsenterer sig med en indretning, der på fornemmeste vis inkorporerer den fremragende udsigt til Kattegat, samt et gennemført materialevalg. Den imponerende udsigt til havets bølger kan næppe antydes tydeligere, end det er tilfældet: Adressen hedder Havet 80.

Gennemtænkt bolig i kvalitetsmaterialer

Villaens facade fremstår med et harmonisk udtryk. Det klassiske, gulmalede murværk komplementeres af det mørke glaseret tegltag, og mellem de to kontrasterende nuancer kommer de hvide udhæng og sprossede vinduer til syne på en elegant facon. Dette velvalgte farveskema genfindes tillige på de forskellige udhuse, hvilket yderligere understreger ejendommens røde tråd. Allerede udefra får man en indikation af det skønne lysindfald, man mødes af inden døre, dersom orangeriets glaspartier udgør en væsentlig og dekorativ andel af den havvendte facade.

Huset blev opført i år 2000, og følgeligt er indretningen moderne og veldisponeret. Beboelsesarealet opmåles til samlet 177 kvadratmeter, der fordeler sig over to plan. Centralt i stueplanet gives en stor, åben stue, som er i direkte forbindelse med køkkenet. Gulvet er arrangeret med koksgrå klinker, og i kraft af rummets størrelse indrettes behændigt en spise- og dagligstue i forlængelse af hinanden. I hele stueplanet er der indlagt gulvvarme, og i 2015 er klinkerne udskiftet, således at de nu er ens på hele etagen – endnu et tegn på ejendommens markante stringens. Køkkenet blev delvist renoveret i 2015 og er endvidere udført i samme nydelige, grålige nuance som gulvet. Elementerne er opstillet i en hesteskosform og ledsages af en praktisk og smuk granitbordplade.

Fra stuen er der direkte adgang til det exceptionelt lyse orangeri, der med glas fra væg til væg og fra loft til gulv lader én nyde den fortrinlige udsigt over vandet, ligesom man kan betragte havneområdet, som det stikker ud i vandet, såfremt man ser mod vest. Orangeriet blev etableret i 2015, hvor man samtidig tilføjede førstesalens terrasse. 

Stueplanet afsluttes af henholdsvis et toilet og et badeværelse med bruseniche og pænt inventar, der flankeres af en granitbordplade. Fra den brede entré fører en flot trætrappe til førstesalen, hvor der venter endnu en stue med sildebensparket af mørkt, hårdt træ. Stuen modtager et rigt lysindfald fra de betragtelige skråvinduer på begge sider af tegltaget – loftet er ført til kip, og hanebåndene er blotlagte. Det smukke gulv fortsættes i de to soveværelser, hvoraf det østlige har udgang til den føromtalte, hævede terrasse. Den øvre etage afrundes af et walk-in-closet.

Udbygning med muligheder og en vedligeholdelseslet have

På matriklen har man opført en udbygning med integreret carport, hvor man foruden et betragteligt bryggers, hvor vasketøjet let kan håndteres, har et disponibelt rum med utallige anvendelsesmuligheder. Afhængigt af behov og temperament kan rummet indgå som et aktivitetsrum for hjemmeboende teenagere, som værksted eller slet og ret som anneks. Rummet repræsenterer under alle omstændigheder et stående potentiale, og da det opvarmes af en separat varmepumpe, kan det bruges året rundt.

Haven er anlagt med en distinkt vision om, at den skal være så vedligeholdelseslet som muligt. Således er den arrangeret med anseelige stenterrasser på begge sider af huset, en fin græsplæne og mindre beplantninger. Der er etableret hyggelige, små kroge, hvor man kan sidde ugeneret.

Fantastisk natur og belejlig, bynær beliggenhed

Området omkring ejendommen udmærker sig ved at indeholde både smuk, uberørt natur og alle hverdagens fornødenheder. Mod øst finder man således stranden ved Gjerrild, hvor et nærmest Vesterhavslignende landskab kan opleves; mod vest breder Mejlgårdskovene sig – her får naturen frit spil til at udfolde sig, hvilket imidlertid blot underbygger arealernes charme.

Tilsvarende tæt ved boligen er det livlige havnemiljø ved Bønnerup Havn. Her er foruden en fortrinlig lystbådehavn også til stadighed et aktivt erhvervsfiskeri. Dagligvareindkøb med videre kan gøres i Bønnerup, mens den nærmeste skole er tilgængelig i Glesborg.

Afstand til ...

  • Djurs Sommerland18 minutter
  • Golf12 minutter
  • Havet5 sekunder
  • Indkøb2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser