Kærvejen 4, Jesholm, Fjellerup Strand, 8585 Glesborg

Stor, idyllisk landejendom på Norddjurs

Over 11 hektar land med to idylliske søer, en frugthave samt skove og marker, hvor hestene kan gå ude året rundt. Et stort, stemningsfuldt stuehus med mange forskellige indretningsmuligheder og en rumdeling, der gør, at der nemt kan drives erhverv fra boligen. Og et udhus med hestebokse, værksted og lade.

Nær strand og skov

Der er mange gode grunde til at investere i denne naturskønne landejendom på Norddjurs, der tilmed kun har én kilometers afstand til en glimrende badestrand - og som samtidig ligger blot tre kvarters kørsel fra Randers og en time fra Aarhus.

Skøn naturudsigt

Og så er det bedste af det hele måske, hvordan ejendommen indgår i skøn harmoni med den omkringliggende natur. Man kan blandt andet nyde en helt fantastisk udsigt inde fra stuen over den let skrånende have, hvor et gammelt piletræ rejser sig majestætisk, og videre over markerne til Overskov mod syd.

Ofte kan store flokke af kronvildt ses i haven og på markerne, hvor også rådyr og dådyr kigger forbi. Der er med andre ord også en rigtig god jagt på grunden.

Autentisk, landlig atmosfære

Stuehuset blev opført i år 1900 og ombygget i 1980, så det i dag rummer 250 boligkvadratmeter fordelt over halvandet plan. Stueetagen emmer af autentisk, landlig atmosfære med blotlagte loftsbjælker og hårdtbrændte klinker på gulvet.

Førstesalen nyder godt af loft til kip, synlig trækonstruktion i loftet og et langt, sydvendt vinduesbånd, der sammen med kvistvinduer og Velux-vinduer fra 2015 sikrer et fabelagtigt lysindfald på hele etagen.

Der er endvidere installeret automatiske solscreens og markiser med sol- og vindvagt langs de sydvendte vinduer. Det er bare et af flere eksempler på, hvorfor det er en fordel, at de nuværende ejere lever af at producere solafskærmning.

Glimrende hesteejendom

Ejendommens store udhus byder desuden på hele 347 kvadratmeter, der foruden værksted, lade og vognport blandt andet har otte hestebokse. Dertil kommer to udestalde samt hele otte tønder indhegnet land, hvor hestene kan gå frit omkring mellem marker og skov.

Det skal desuden bemærkes, at her også er et opvarmet udhus, der ligger lige øst for hovedhuset. Her finder man både en bar og et godt, lyst disponibelt rum.

Mange indretningsmuligheder

Boligen er i øjeblikket indrettet med tre rummelige værelser, hvoraf de to ligger i stueplan, mens det sidste befinder sig på førstesalen og har eget badeværelse, walk-through-closet og en tilknyttet stue. Her kan der eksempelvis indrettes en glimrende teenage- eller forældreafdeling.

Det er i øvrigt nemt at udvide værelsesantallet betragteligt. Førstesalen er nemlig delt op i to separate områder med hver sin trappe. Hvor det ene område rummer den potentielle forældreafdeling, byder det andet på ét stort, lyst rum, der blev renoveret i 2015. Her kan der indrettes atelier, kontor, lege- eller hobbyrum. Eller der kan etableres yderligere to værelser.

Lækkert Kvänum-køkken

I stueplan ligger der endvidere et bryggers i forbindelse med køkkenet, mens et badeværelse er placeret i en afsondret soveafdeling sammen med etagens to værelser.

Opholdsmiljøet består af stue og køkken-alrum i åben forbindelse og tilbyder rigtig god plads til samværet. En Varde-brændeovn bidrager til den landlige stemning, og køkkenet er fra Kvänum og af høj kvalitet med en lækker, massiv bordplade i lys, italiensk marmor.

Figener, æbler og valnødder

Fra stuen leder en glasskydedør ud til havens brede, sydvendte terrasse, hvor cirka 20 personer kan sidde og spise under en stor markise. Imens kan børnene løbe og lege på den store græsplæne, gå på opdagelse inde mellem skovens træer, gå på rov efter bær, figener og æbler eller gå på jagt efter nedfaldne valnødder fra et af de tre store valnøddetræer.

  • Hestestald 232 m²
  • Værksted 115 m²
  • Erhverv 32 m²

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • SkovEt underhåndsstenkast
  • Strand5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser