Klitvej 118, Fjellerup, 8585 Glesborg

Fritidshus i første række til vandet, beliggende på ugeneret naturgrund

Med placeringen kun 50 meter fra vandkanten præsenterer denne ejendom en fabelagtig udsigt over de blå bølger i Treå Møllebugt. Huset ligger i første række til vandet og på ugeneret stor naturgrund, med fri og uhindret udsigt og adgang til stranden. Udsigten kan tilmed nydes fra den vandvendte terrasse og fra begge husets to etager, hvor facaden mod havet har store panoramavinduer.

Totalrenoveret fritidshus

Selvom byggeåret siger 1954, kan man glæde sig over en topmoderne ramme, da fritidshuset er velisoleret og kan anvendes hele året rundt. For små ti år siden blev huset nemlig totalrenoveret, og kun murværk og spærkonstruktionen er bevaret. Den pudsede facade og det røde tegltag giver huset et charmerende udtryk, og de mange træ-alu-vinduer lukker masser af lys ind.

Huset rummer 130 kvadratmeter i to etager, og i stueplan er der gulvvarme under de nydelige klinker. Foruden to gode værelser byder etagen på en entré, et badeværelse samt et opholdsområde, hvor køkken og stue glider ud i ét. Her er et fantastisk lysindfald, og overalt har man fornemmelsen af, at naturen trækkes ind i boligen.

Fra stuen er der udsigt over vandet, og tager man kvartsvingstrappen op på førstesalen, finder man endnu en stue, hvor panoramavinduer fra gulv til loft også åbenbarer et storslået vue over vandet. Her er loft til kip med frilagte hanebånd, og både i stuen og i det tilstødende værelse er gulvene belagt med nydelig parket.

Dejlige terrasser, grøn naturgrund og hyggelig fiskerlejestemning

Mod vandet og med udgang fra stuen er der en stor terrasse, mens der på husets modsatte side findes endnu en, og derfor kan man altid finde en varm solplet. Grunden er anlagt som naturgrund, og den kræver ikke megen pleje eller vedligehold.

I stedet kan man nyde områdets særlige stemning og atmosfære, der er som i et hyggeligt lille fiskerleje. De lokale bundgarnsfiskere stævner flittigt ud, og med få skridt til nærmeste fiskeudsalg er det nemt at få fat på de havfriske delikatesser.

Holder man af vandsport, er stedet også et rent slaraffenland - uanset om man vil stævne ud på windsurferen eller i havkajakken. Eller hvad med bare at gå en lang tur langs stranden, mens brisen mærkes i ansigtet, og den friske havluft kildrer næseborene?

Fjellerup Strand byder både på brugs, bager, spisesteder og et vaffelbageri, der også serverer lækre is. Her er med andre ord tale om et lille, stemningsfuldt ferieparadis midt i Norddjurslands betagende natur. Og hele herligheden findes kun en times kørsel fra Aarhus.

Afstand til ...

  • Djurs Sommerland18 minutter
  • Golf12 minutter
  • Indkøb mv.5 minutter
  • Vand og strand30 meter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser