Svanesmindevej 1, Bakkely, Esby, 8420 Knebel

Udsøgt hesteejendom på Helgenæs med panoramaudsigt over Kattegat

På sydsiden af Djursland finder man på halvøen Helgenæs, nær Esby denne fremragende hesteejendom med cirka ti hektar jord og en betagende havudsigt. Ejendommen kan bryste sig af et stuehus, gæstehus og en staldbygning, der alle præsenterer sig prægtigt i røde sten med klinkebelagte gavle i sibirisk lærk.

Flere istandsættelser

I perioden 2005-2014 er der foretaget et væld af forbedringer, der blandt andet inkluderer de klinkebelagte gavle. Derudover blev der isat nye træ/alu-vinduer i stuehuset, mens gæstehuset gennemgik en større renovering med nyt køkken, badeværelse og en førstesal. Hårdttræsterrassen blev også anlagt i denne periode, mens hele haven er kræset om med buske og rosenbede.

Der er etableret hestefolde med Hippolux og Texas hestehegn fra PODA-hegn, fem hestebokse i staldbygningen samt en udendørs ridebane med Texas hegn. Endeligt blev gårdspladsen retableret med sorte granitskærver og et stålhegn med automatiske porte i 2018.

Stuehus i halvandet plan

Stueplanet imponerer med en rød tråd i form af klinkegulve forsynet med gulvvarme og synlige loftsbjælker. Det U-formede Aubo-køkken fremstår særdeles flot og prydes af en nydelig granitbordplade. I stuen er der en godkendt brændeovn fra Morsø samt et dejligt lysindfald. Dette plan byder yderligere på et pænt badeværelse med endnu en granitbordplade og en god bruseniche, et funktionelt bryggers samt et soveværelse. 

Førstesalen er belagt med trægulv, og heroppe er der fritlagte bjælker samt loft til kip. Det store, åbne rum giver endvidere anledning til et væld af kreative indretningsmuligheder, og der er en flot udsigt til vandet.

Gæstehus med panoramaudsigt fra førstesalen

Inden døre er der lagt plankegulve i gæstehuset, og her bliver man mødt af et tiltalende køkken-alrum. Der er gulvvarme på badeværelset, og udover det ene værelse på dette plan gemmer der sig yderligere to værelser på førstesalen. Det ene værelse træder særligt i karakter med et fantastisk vue over Kattegat og kig til øen Hjelm fra det store vinduesparti.

Oplagt hesteejendom
Udover de fem hestebokse i staldbygningen er der også et sadelrum, fyrrum og et disponibelt rum til rådighed samt endnu et staldrum bag hestestalden med gode anvendelsesmuligheder. Der er loft i staldens fulde længde, og i begge gavle er der to meter høje dobbeltlåger, hvorfor udsigten herfra er i en liga helt for sig selv.

Man kan gøre brug af ridebanen eller tage en tur ud i terrænet, hvor der både er skov og gode stier. Af de cirka ti hektar land er otte hektar indhegnet til hestefolde.

Fantastisk udemiljø
Helgenæs er rig på naturskønne områder, og denne ejendom ligger på en kuperet grund, hvor man ikke kunne ønske sig en flottere udsigt. Der er sol det meste af dagen på terrassen, og haven synes særligt idyllisk med træer af sorten eg, hyld, birk, fyr og mirabel. Der er mange hyggelige steder at sætte sig til rette, og her kan også nævnes en lille sø på grunden, der omkranses af træer og buske.

Nærområdet byder på mulighed for jagt af blandt andet hjort eller fiskeri af havørred. Her kommer man endvidere til at bo tæt på stranden og Esby Lystbådehavn, så det er svært at tænke sig til en bedre ejendom, når både smuk natur, havudsigt og moderne, funktionelle bygninger står øverst på ønskelisten.

  • Hestestald 191 m²

Afstand til ...

  • Århus1 time
  • Indkøb10 minutter
  • Strand1 minut

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser