Balskovhøjvej 4, Ugelbølle, 8410 Rønde

Moderne villa i smukke, landlige omgivelser

Nord for Aarhus ad vejen til Rønde ligger denne formidable ejendom på en bakketop med udsigt til de bølgende landskaber i det østjyske og til vand, både fra huset, men især fra udenomsarealerne. Ejendommen er tegnet af den navnkundige arkitekt Jørgen Hjersing, der blandt andet er kendt for at være manden bag de tre domer i Randers Regnskov. Huset blev opført i 1989, men har siden gennemgået større, forbedrende ændringer, som alle er udført i respekt for den oprindelige stil, og ejendommen fremstår i dag i flot og velholdt stand. 

Funktionel æstetik

På boligens facade toner en stor zinkbeklædt karnap frem og indtager en central plads i husets ydre så vel som indre udtryk. Karnappen giver et fantastisk lysindfald, der spreder sig til store dele af huset, og når man således træder ind i den højloftede hall, mødes man af et behageligt lys, der på grund af åbningen mellem niveauerne giver et imponerende førstehåndsindtryk. I stueetagen finder man dagligstuen, hvor de sydvestvendte vinduer lader fyrretræsgulvene oplyse. 

I den tilstødende spisestue har man samme luftige fornemmelse, og man kan fra karnappens glasparti træde ud på en skøn træterrasse. Svanekøkkenet blev sat ind i 2017 og fremstår med gråtonede, glatte fronter og en flot bordplade i lyst træ, mens bryggerset har egen indgang og behændigt er placeret i forbindelse med køkkenet. Badeværelserne er nydelige og funktionelt indrettet med separat bruseniche, badeværelset på førstesalen har fået udskiftet inventaret i 2018.

Boligen rummer i alt fire store, regulære værelser, et i stueetagen og tre på førstesalen, hvor man endvidere finder et mindre kontor/systue og en formidabel stue ved karnappens krumme hvælving. Gulvene i værelserne på 1. sal blev udskiftet i 2016, da man lavede lydisoleringsforbedringer i etageadskillelsen.  

Arkitektonisk have

Grunden er på samlet set lidt over ti hektar, hvoraf ca. 4000 kvadratmeter er udlagt som have, der er tegnet af landskabsarkitiekt Gunver Vestergaard med respekt for den oprindelige landbohave. Rundt i haven slynger sig elegant anlagte bøgehække, der foruden at tjene som overskueliggørende opdelinger også skaber læ for vinden. Haven fremtræder som en parklignende helhed, man kan gå på opdagelse i.

Fra den gamle bondehave har man bevaret de mange, store frugttræer, så haven prydes blandt andet af æble- og valnøddetræer. Centralt i haven bag beskyttende læhegn finder man et skønt terrasseområde, hvor man også har anlagt et stort drivhus. 

På gårdspladsen er der opført en svenskrød garagebygning, der nemt rummer to biler – i garagens vestlige ende finder man henholdsvis et værksted og et rum til opbevaring af haveredskaber og lignende. De to rum er på hver femten kvadratmeter, mens større havemaskiner kan parkeres i det åbne udhus, der samtidig kan tjene som et stort og rummeligt brændeskur.

I 2018 opstilledes nye træhegn langs adgangsvejen, ligesom der etableredes nye indkørsel. 

Gode forbindelser

Skønt husets landlige omgivelser ved første øjekast måtte tilsige anderledes, ligger ejendommen de facto ikke langt fra områdets væsentlige infrastruktur eller de dagligdags fornødenheder. 

Motorvejsnettet nås på ganske få minutter, og kører man i sydlig retning, er man i Aarhus centrum på en god halv time. Lufthavnen nås på blot tyve minutter, mens indkøbsmulighederne er mange i de omkringliggende småbyer. Skole og pasningstilbud er tilgængelige i Ugelbølle under tre kilometer væk.

Ejendommen er nabo til Kalø Golfklubs store baneanlæg.  

    Afstand til ...

    • Aarhus30 minutter
    • Indkøb8 minutter
    • Skejby Sygehus22 minutter

    Vil du kontaktes?

    Mægler

    • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

    • Ejendomsmægler MDE og DSE

    Andre besøgende har kigget på disse boliger

    • Salgsvurdering

      Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

      Bestil salgsvurdering
    • Kundeudtalelser

      Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

      Se kundeudtalelser