Jasonvej 11, Holme Strand, 8400 Ebeltoft

Sommerhus i kvalitetsmaterialer med fantastisk havudsigt

Hævet over landskaberne i det sydlige Djursland ud til Kattegat ligger dette arkitektonisk særegne sommerhus med en ugeneret og fantastisk panoramaudsigt over havet. Sommerhuset er udført i tydeligt bevidste topkvalitetsmaterialer i en eksklusiv og sammenhængende stil, der understøtter den formidable beliggenhed.

Et veritabelt luksussommerhus

Sommerhuset er formgivet i en smuk, æstetisk stil. Det store, runde vindue i boligens centrale rum bringer beliggenhedens historiske, maritime forbindelse i hu, hvilket yderligere fremhæves af de massive gulve af eksotisk, hårdt træ, der i deres udførelse og mørke fremtoning i særlig grad bidrager til den luksuriøse fornemmelse.

Det centrale opholdsmiljø, der kiler sig ind mellem de to yderfløje, rummer henholdsvis det flotte Tvis-køkken i mahogni og meerbaumbordplade med alle tænkelige bekvemmeligheder og en gedigen spiseafdeling. Loftshøjden i køkken-alrummet er ganske imponerende, hvilket har gjort det muligt at etablere en fin hems – trappen og gelænderet er naturligvis udført i elegant mahogni. Akustikken er god takket være de lyddæmpende lofter, og desuagtet om man befinder sig i køkkenet, ved spisebordet eller på hemsen kan man nyde udsigten til de hvidtippede bølger.

Et par trin ned fra alrummet finder man stuen, der er praktisk udsmykket med en knitrende pille brændeovn og et stort glasparti, så man kan også her fra drager den fulde fordel af beliggenheden tæt på havet.

Badeværelserne er udført i samme stil som køkkenet og har begge separat bruseniche og de gængse fornødenheder, men til den grove sandafvaskning efter en svømmetur, kan man benytte bruseren på husets vestlige side. Bryggerset er praktisk indrettet med god plads. De tre soveværelser fremstår i samme kvalitet som resten af huset – de er alle tre indrettet med indbyggede mahogniskabe og med havvendte vinduer.

Der er i størstedelen af huset indlagt gulvvarme, men man har ligeledes opstillet radiatorer, så huset kan selv i kolde perioder opvarmes på rekordtid.

Udsigt i særklasse 

På grund af husets hævede placering i forhold til det omkringliggende landskab dybt i bugten ved Holme Strand, har man fra den havvendte terrasse ud for køkken-alrummet og stuen en helt eminent udsigt til havet, hvor man vil kunne følge mange sejlbåde og større fartøjer glide stille forbi. I de tidlige morgentimer kan man betragte solens opstigen fra havet, og om aftenen giver månens genskin i havets blanke spejl en eventyrlig effekt.

Ligeledes på grund af grundens høje placering kan man se langs bugtens kyst – hele vejen til pynterne, Jernhatten og Kobberhage, der er bugtens yderste punkter henholdsvis mod syd og nord. Ligefremme ligger øen Hjelm.

Naturskønne omgivelser

Fra huset kan man via en sti gå direkte ned til vandet, hvor der er rige muligheder for at bade eller måske sejle sig en rekreativ kajaktur. Er man lystfisker er stedet dog helt i særklasse, for artsdiversiteten er høj og forholdene gode for både fisk og let tilgængelige for fiskere. Man kan eksempelvis give sig i kast med pighvarfiskeri, men også fiskeri efter sportsfiskerens og kokkens favorit, havørreden, kan vise sig givende.

Skulle man mod forventning nogensinde få ønske om at udskifte sceneriet, byder området på utallige, skønne naturområder i form af store skove og indlandssøer.

Til ejendommen knytter sig desuden en carport, og på grunden er der anlagt stier, så hvis man er dårligt til bens, er det ikke nødvendigt at gå ad trappens mange trin, når man ankommer.

  • Carportareal 54 m²

Afstand til ...

  • Århus45 minutter
  • Ebeltoft16 minutter
  • Indkøb10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser