Skovlundsvej 11, Saksild, 8300 Odder

Detaljerig villa i Saksild

Det er med en uovertruffen detaljerigdom, at denne villa i Saksild præsenterer sig. Hvor end man vender blikket, bliver man mødt af dekorative såvel som funktionelle løsninger, der alt sammen bidrager til en fortrinlig æstetik, som genfindes i forskellige udformninger rundt i huset. Tilsvarende er haven veludført og anlagt i flere afsnit. Beliggenheden i den kystnære by er praktisk og giver samtidig et rigt potentiale for at besøge områdets flotte natur.

Gennemtænkt, gennemført

Ejendommen fremstår fra facaden med et nydeligt, klassisk udtryk i form af vandskuret murværk og et rustrødt tag, men det er imidlertid inden døre, at boligens særegne kvaliteter manifesterer sig tydeligst. Her træffes man af en lys og luftig atmosfære, der med blandt andet strategisk placerede træpaneler i valnøddetræ bibringer den ellers stringente og stramme indretning med en organisk fornemmelse.

Den fremmelige stil er resultatet af en særdeles omfattende renoveringsproces, der er udført i perioden fra 2016 til september 2019. I arbejdet har man været optaget af at skabe et hjem i balance og med en gennemført æstetik – følgelig har man markant ændret den oprindelige rumfordeling, og alt med undtagelse af taget har været taget under behandling. Naturligvis er materialerne nøje udvalgt, og anstrengelserne har med fuldt overlæg frembragt en middelhavsinspireret villa, hvor komforten og udseendet går hånd i hånd.

Som nævnt er planløsningen under renoveringsarbejdet ændret, og hermed har man centralt i boligen skabt et stort opholdsrum, der i den ene ende er arrangeret med køkken; modsat en stue. Køkkenet er et Svane-unika og toner frem med fronter i valnød, der matcher de øvrige trædetaljer, og en kogeø i et enkelt, højglans design. Hvidevarerne inkluderer blandt andet en integreret Miele-kaffemaskine og –dampovn, mens kogeapparaturet og køleskabet er fra Siemens. Ligeledes kan man begejstres over, at der bag højskabene er etableret yderligere en arbejdsstation, så de tungere køkkenmaskiner kan stå fremme.

Fjernest fra køkkenet er stuen udstyret med en bølgende reliefvæg, og mellem de to afsnit i rummet er der installeret et åbent ildsted. Gulvet er gjort i børstet eg. Fra stuen er der adgang til en rummelig havestue, og da forbindelsen er sikret af loftshøje skydedøre, kan man glædes over et behageligt lysindfald. Skydedørene betyder også, at de to rum kan samles til ét i sommerhalvåret, og da samme historie gentager sig mellem havestuen og haven, er det muligt at ophæve grænserne mellem inde og ude. I store dele af stueplanet er der indlagt gulvvarme, og det gør sig endvidere også gældende for havestuen. 

I den vestlige ende af villaen finder man først en stor entré med et gæstetoilet tilknyttet, og videre ledes man til værelsesafdelingen, der består af henholdsvis to regulære værelser samt to badeværelser og et walk-in-closet. Det største badeværelse og soveværelserne er arrangeret med dobbeltdøre til haven, mens førstnævnte kan bryste sig af marmorlignende keramikklinker, badekar, brus og el-pejs. 

Kælderen byder på en vinkælder, naturligvis i valnød, et disponibelt rum og et praktisk bryggers. Dele af kælderarealet er allokeret til en integreret garage. 

Velanlagt have med pool

Hovedattraktionen i haven er ubestrideligt den anseelige pool. Rundt om bassinet har man arrangeret et trædæk af cumaru. Dette giver et formidabelt, solrigt terrassemiljø, og ved poolen har man ligeledes opført en udendørsbruser. Da vandet er opvarmet, kan man i store dele af året benytte sig af poolen. 

Haven er anlagt i flere zoner. Foruden poolen rummer den således endnu en terrasse, et fint græsareal samt en urtehave, hvor der med succes kan dyrkes et væld af spiselige vækster såsom tomater, salater og lignende. Da grunden omkranses af høje hække og hegn, kan I færdes på grunden ganske ugeneret.

Nær byens muligheder og vandet

Beliggenhedsmæssigt er adressen attraktiv af flere årsager. Først og fremmest er nærområdet fredeligt og roligt, og i byen har man både skole og bager til sin rådighed. I Odder lidt mod vest er der adskillige indkøbsmuligheder, og det er også i Odder, at man kan tilgå Letbanen, der bekvemt transporterer én til Aarhus. 

Derudover er placeringen attraktiv i kraft af dens nærhed til en af landets bedste badestrande, nemlig Saksild Strand, hvor børn såvel som voksne nyder af de gode forhold. Området er i særdeleshed meget besøgt om sommeren, men det er ligeledes en imponerende oplevelse at spadsere langs kysten om vinteren, når vinden blæser mod det østjyske.

Afstand til ...

  • Indkøb2 minutter
  • Odder7 minutter
  • Saksild Strand4 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser