Sandageralle 43, 8300 Odder

Stor, lys og venlig villa i skovbrynet til Rathlousdal Skov

Det er noget særligt at ankomme til adressen via den stille villavej i udkanten af Odder. Her skal man helt ned for enden af et hyggeligt, lukket vænge med en lille sø på højre hånd, Rathlousdal Skov ret fremme og den på samme tid flotte og enkelt opførte villa til venstre, hvor blikket først mødes af husets karakteristiske, zinkbelagte indgangsparti med vinduesflader, som strækker sig fra jorden og mere end fire meter op i luften.

Loftshøjden og lysindfaldet giver en speciel, højtidelig atmosfære i den lyse og venlige bolig, som mod syd og vest åbner sig op til den historiske skov, hvor man stadig den dag i dag kan gå på opdagelse og finde flere vidnesbyrd fra det sagnomspundne Rathlousdal Gods. Man kan blandt andet finde godsets velbevarede bjørnegrotte, en lille mindelund og resterne fra et gammelt tehus. 

Tæt på Odders bycentrum

Rådyr og fasaner kigger dagligt forbi haven, og når man sidder i stuens sofaarrangement, kan man ikke se et eneste andet hus. Det kommer med andre ord til at føles som at bo midt ude i skoven. Alligevel er der ikke mere end fem minutters cykeltur til Odders spændende bycentrum, og på mindre end ti minutter kan ungerne spadsere til Rathlouskolen via et stisystem langs Odder Å.

Ejendommen blev oprindeligt opført i 1988, men blev genopbygget i 2003 ved arkitekt Nils Engelund, så næsten intet står tilbage fra det oprindelige hus. Boligen rummer i dag 220 kvadratmeter i et enkelt plan med vandbåren gulvvarme over det hele og med brede vinduespartier mod haven og skoven. 

Yderst energivenligt

Ejendommen opvarmes ved jordvarme og har desuden solceller på taget, så energiomkostningerne er ganske lave. Det skal videre bemærkes, at her er en integreret carport på 20 kvadratmeter og et integreret udhus på 29 kvadratmeter, der er isoleret som boligen og kan fungere som et glimrende værksted. 

Grunden tæller godt 1.000 kvadratmeter, og som en nævneværdig detalje er der mulighed for at tilkøbe nabogrunden for kr. 1.500.000. Den er ubebygget og på cirka samme størrelse. 

Seks værelser og mange indretningsmuligheder

Indenfor i boligen bydes man velkommen af brede Douglas-planker fra Dinesen i entré, opholdsmiljø, fordelingsgang og i samtlige seks værelser plus bryggerset. Gulvet er slebet og ludbehandlet i 2019. 

Værelserne fordeler sig, så de fire ligger ud til fordelingsgangen, som også giver adgang til et rummeligt badeværelse. De to resterende værelser er placeret ved opholdsmiljøet, og særligt det største af de to ligger behageligt afsondret og har desuden eget badeværelse samt lysindfald fra nord og øst. 

Gennemført og stilfuld bolig

Der er Vola-armatur i køkken og bryggers samt i begge badeværelser og på gæstetoilettet, som ligger ved entréen. Toiletter og håndvaske er fra Philippe Starck, og gulv samt bordplader i badeværelser, gæstetoilet og køkken udgøres af massiv, mørk granit. 

Der er med andre ord tale om en stilsikker bolig med et gennemført udtryk. Alligevel er det ikke så meget interiøret som udsigten, der gør stedet til noget helt særligt. Udsigten kan særligt nydes fra opholdsmiljøet, som består af køkken-alrum og stue i åben forbindelse med loft til kip, højt til loftet og lysindfald dagen lang – blandt andet via brede glasskydedøre, som fører til en stor læterrasse, hvor blandt andet aftensolen og skovens rige fugleliv kan nydes.

En moderne Rais-brændeovn medgår i øvrigt i handlen og kan let sættes op i stuen.

Afstand til ...

  • Aarhus26 minutter
  • Horsens28 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • Saksild Strand13 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser