Skovlyvej 2, Haldsgaard, 8300 Odder

Enestående hesteejendom nær Odder

Her kan drømmen om en enestående hesteejendom gå i opfyldelse på bedste vis. Denne landejendom nær Odder byder på et pragtfuldt stuehus på 213 kvadratmeter samt en kælder på 123 bonuskvadratmeter. Hele herligheden er placeret på en enorm, naturskøn grund på næsten fjorten hektar, som byder på gode udhusbygninger med blandt andet en ridehal, stalde og i alt 22 hestebokse, en fredsskov, landbrugsjord og de bedste udendørsforhold til heste med flere folde og en ridebane. På ejendommen finder man ydermere en ridesti gennem fredskoven, som tager ca. 10 minutter på hest og en 30 meter x 60 meter ridebane.

Landlig idyl kombineret med nærhed til by

Ejendommen ligger i skønne, landlige omgivelser med åbne marker, så langt øjet rækker. Samtidig er det let at få hverdagen til at fungere som børnefamilie, da skolebussen kører lige forbi Skovlyvej. Der er omkring fem kilometer til Odder, hvor alle dagligdagens fornødenheder befinder sig såsom skole, daginstitution, fritidsaktiviteter, indkøbsmuligheder samt stationen, hvor toget bekvemt fører videre ud i landet. Pendleren vil glæde sig over nærheden til den Østjyske Motorvej, som nås efter cirka femten minutters kørsel, og savner man det pulserende storbyliv, er der heller ikke mere end en overskuelig køretur til centrum af Aarhus, mens en forfriskende svømmetur ved en af Danmarks bedste sandstrande kan virkeliggøres ved Saksild Strand tolv kilometer fra adressen.

Dejligt stuehus

Via en nyanlagt indkørsel ankommer man til ejendommen, hvor selve stuehuset er opført i 1953 og præsenterer sig pænt og velholdt. Boligen byder på en pragtfuld udsigt til det åbne landskab fra stort set alle rum, og i stueplan er der lagt flotte trægulve i lys ask. I den imponerende hall er der mere end fem meter til loftet, og den giver først adgang til et badeværelse med granitgulv, terrazzo-vask, bruseniche og gulvvarme. Dernæst træder man ind i den hyggelige stue med brændeovn, som er i åben forbindelse til yderligere to stuer. JKE-køkkenet præsenterer sig stilrent med lyst interiør, granitbordplade og er veludstyret med induktionskogezone og pyrolyseovn samt en nyere emhætte og opvaskemaskine.

På førstesalen er der gavmild opbevaringsplads i reposens indbyggede skabe. Heroppe gemmer der sig fire indretningsvenlige værelser, et disponibelt rum samt et badeværelse, der blev renoveret i 2016. Afslutningsvis byder kælderen på anvendelige bonuskvadratmeter fordelt på fem disponible rum med klinker og et oliefyr samt et praktisk bryggers til vaskefaciliteter.

Hestefaciliteter i topklasse

Der er gode parkeringsmuligheder med plads til tre biler og brænde i ejendommens carport. De øvrige udhusbygninger indeholder hestefaciliteter i topklasse, hvilket omfatter en veludstyret ridehal med spejl langs hele siden, vandingsanlæg i loftet og ni hestebokse. "Rytterstuen" er et anneks med køkken og to toiletter samt en lille fliseterrasse foran. Den trelængede staldbygning i bindingsværk og kampesten blev renoveret i 2010 og indeholder en længe med et saddelrum, syv bokse og et foderrum, endnu en længe med en lille stald og to bokse, samt en større stald med fire bokse. Den sidste længe byder på en lade til hø, et værksted og to garager. Dertil kommer en støbt mødding bagved.

Unik og fredfyldt natur til alle sider

Udendørsomgivelserne er et kapitel for sig, da man til alle sider er omgivet af unik og fredfyldt natur på den næsten fjorten hektar store grund. Den 5000 kvadratmeter parklignende have er anlagt af en gartner og fremstår velholdt samt fint tilvokset. Der er desuden et bålsted, hvor man kan samles omkring ildens knitren. Ved stuehuset er der en stor, hævet træterrasse, som vender mod øst, så den er ideelt placeret for morgensolens første stråler.

Ved den nordvendte gavl finder man tilmed en fliseterrasse - begge steder kan der placeres eksempelvis havemøbler, loungesæt og grill, så den perfekte ramme er dannet om hyggelige timer under åben himmel med familie og venner. Hele herligheden ligger, som adressen på Skovlyvej antyder, i ly af over fire hektar kuperet fredsskov med å, og ydermere kan nævnes de optimale jagtmuligheder med et rigt dyreliv bestående af alt fra fasaner og ræve til harer og rådyr. Resten af grundarealet kan anvendes som landbrugsjord. Dette er med andre ord en ejendom fyldt med muligheder og potentiale, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser.

  • Hestestald 634 m²
  • Carportareal 49 m²
  • Ridehal 1.000 m²
  • Udbygning 236 m²

Afstand til ...

  • Aarhus30 minutter
  • Indkøb, skole mv.8 minutter
  • Motorvej15 minutter
  • Skanderborg15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser