Plantagevej 2A, Dalby Strand, 4281 Gørlev

En absolut ekstraordinær og ugenert beliggenhed til en moderne bolig-sommerhus

Ved Dalby Strand ligger denne villa fuldstændig uovertruffent i første række til havet. Grunden krydser over i stranden, og som noget ekstraordinært er der heller ingen naboer eller bagboer i nærheden. Med andre ord er det altså en absolut eksklusiv placering, hvor roen og udsigten nærmest giver sig selv. Hertil er der endda tale om en moderne bolig, der er total renoveret i 2021 med et stort fokus på kvalitet samt en bevidsthed om minimalt vedligehold.

Boligen lever op til den fantastiske adresse

Facaden er beklædt med naturskifer fra Portugal, sternbeklædning er af zink, og vinduerne er i aluminium udvendigt med træ indvendigt. Således er det kun en ren nydelse at bo så nær havet, for der er minimal vedligeholdelse. Indenfor er der gulvvarme i næsten alle rum, der er opvarmet af en luft-til-vand varmepumpe.

Når man træder ind er det det dragende panorama, man indledningsvist bemærker. Ombygningen er prioriteret fornuftigt, hvormed det er køkken-alrummet, stuen og et af værelserne, der nyder godt af udsigten. Foruden det vuggende hav, der i sig selv betager, så kan man også bemærke livet på vandet, hvor kapsejlads og kajakker eksempelvis glider forbi.

Stuen er udført med rudeparketgulv, der fremhæves af lyset fra det brede foldedørsparti, som sikrer en god harmoni med udearealet. Endvidere er der hele to terrassedøre i køkken-alrummet. Køkkenet præsenterer sig i en nydelig, blå tone, og i alrummet får middagsbordet plads ved ét af de bedste udsigtssteder i huset. Den væghængte brændeovn er endnu en fin detalje.

Værelset, der vender mod udsigten, har også terrassedøre, og hertil kommer yderligere to værelser og to badeværelser, hvoraf det ene er med både kar og bruseniche. Villaen afsluttes på praktisk vis af et bryggers.

En have af den særlige slags

Udearealet byder på flere terrasser, hvorpå der er fine forudsætninger for at tage plads og fortabe sig i udsigten. Grunden er orienteret helt ideelt for verdenshjørnerne, således der er sol på terrasserne hele dagen. Netop aftenerne skaber en ekstra dimension til panoramaet, idet solnedgangenes rige farver giver fantastiske syn af både himmel og hav. Der er en morgensolsterrasse på modsatte side af huset.

Samtidig giver den kystnære placering ideelle forudsætninger for selv at have kajak eller andet, der let fragtes ud i vandet. Det gælder selvfølgelig også badning, og læg mærke til udendørsbruseren, der gør det let at skylle sandet af. Stranden er endda privat, hvorfor der kun kan passere mennesker, som altså ikke må tage ophold. Ejendommen ligger desuden lige i udkanten af bugten, hvorfor der ikke strander en masse tang her.

Den kystnære placering og hyggelige Reersø

Lidt længere henne benyttes vandet i høj grad af fiskere, hvilket skyldes de optimale forhold for netop dette. Der er også flere i nærmiljøet, som giver sig i kast med windsurfing og andre aktiviteter på vandet. Adressen er nær Reersø, som er en spændende halvø med ganske herlige naturområder og en god stemning i byen og ved lystbådehavnen.

Under fem kilometer væk har man adgang til Kirke Hyllinge, hvor der er skole og dagtilbud, mens man kan køre til Gørlev på omtrent ti minutter i bil, og her finder man flere indkøbsmuligheder. For større bymiljø er der cirka en halv times kørsel til Kalundborg eller Slagelse.

Afstand til ...

  • Gørlev by12 minutter
  • Indkøb12 minutter
  • København90 minutter
  • Strand/vand50 meter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser