Præstegårdsvej 4, Højerup, 4660 Store Heddinge

Ejendom med stor grund, udsigt over marklandskab og kig til Østersøen

Panoramaudsigt over åbne marker og Østersøen er blot udvalgte højdepunkter ved denne ejendoms fortrinlige placering i landskabet, og i samme ombæring bør nævnes kigget til Stevns Klint og Møn i horisonten. Alt dette ses fra hjemmet såvel som den store, frodige grund på 6.400 kvadratmeter. 

Boligen består af et velindrettet stueplan og en ditto kælder, mens også en stråtækt lade følger med og afrunder bygningssættet. Som følge af det vældige haveareal og beplantningen er man tilmed tilgodeset af en ugeneret ro. Ejendommen orienterer sig derudover mod det sydlige friland med landsbyen Højerup i ryggen. 

Ude og inde forenes

Man har et væld af muligheder for at præge havens mange kvadratmeter og skabe et skræddersyet uderum, hvor alle friluftsinteresser kan dyrkes. I forvejen er omtrent 15 store træer i spil, og tre kæmpe bøgetræer drager især blikket for at understrege idyllen. Frugttræer med æbler og grønne Reine Claude-blommer ses også på grunden. 

Uagtet havens skønhed er det især omgivelserne på den anden side af skellet, der fuldender naturrigdommen. Til tre af siderne ses markernes varierende vidder, og alt dette nydes til fulde inde fra husets hyggelige rammer. 

Ejendommen, der er opført med røde mursten, har prioriteret samspillet mellem de indre og ydre kvaliteter via store vinduespartier. Det er stueplanet, der i særdeleshed er beriget af, at det grønne baggrundssceneri komplementerer den lyse og indbydende atmosfære. 

En veldisponeret planløsning

Foruden udsigten opleves også et rigt lysindfald i stueplanets rum. De førnævnte opholdsmiljøer - køkken-alrummet og stuen - er placeret en suite og modtager hver solstråler fra henholdsvis syd og vest. Køkkenet er præget af råhvide fronter i et nordisk design, og næsten hele etagen er prydet af plankegulve. I køkkenet er dette ydermere blevet opdateret. Trægulvet ses endvidere i de tre værelser, mens undtagelsen er badeværelset, der har klinker. 

Netop værelser og baderum er arrangeret i et afsnit for sig, så hjerterum og private gemakker er godt fordelt. Endnu et badeværelse findes i kælderen, hvor man også har glæde af tre disponible rum og et fyrrum.

Udbygningen skal ikke glemmes, idet den stråtækte lade råder over ekstra kvadratmeter til opbevaringsformål såvel som værkstedsplads. 

Løbende tiltag

I begyndelsen af dette århundrede er der foretaget en del opdateringer. Køkkenets gulv er som nævnt lagt på ny, og der er lavet forbedringer for at sikre indeklimaet i kælderen. Underetagen har fuld kælder under noget af stueplanet, mens arealet under køkken-alrummet, entréen og stuen består af en krybekælder. Der er isoleret i denne, og også væggene er efterisolerede. Yderligere er der lavet kloakering samt omfangsdræn, mens fugtbeskyttende platonplader er valgt til væggene. 

Omgivet af natur og by

Det tager ikke lang tid at komme til at opleve udsigtspunkterne på klos hold. Østersøen nås til fods, og tilsvarende gælder trampestien, hvor man nyder et betagende panorama langs verdensarven Stevns Klint. 

Man bosætter sig som del af et landsbysamfund med gåafstand til Højerup, der tilbyder busforbindelser. Øvrige, gængse nødvendigheder såsom indkøb, idrætsfaciliteter, skoletilbud og pasningsordning er tilgængeligt i Stevns omtrent fem kilometer fra adressen.

  • Udbygning 169

Afstand til ...

  • Rødvig havn8 minutter
  • Stenvs Klint1 minut
  • Stevns Fyr4 minutter
  • Store Heddinge8 minutter
  • Tog, skole og indkøb8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Mathias Bergstrøm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser