Dyremarken 12, 4720 Præstø

Natur og idyl øst for Præstø

Ejendommen har netop gennemgået en større renovering, hvorfor den har været kortvarigt af markedet. 

I de flotte, naturrige landskaber lidt øst for Præstø og omtrent én kilometer vest for Jungshoved ligger denne ejendom, der især kendetegnes ved den gode udsigt til de åbne marker. Villaen blev oprindeligt opført i 1930, og takket være en omfattende ombygning fremstår stedet nu med en elegant kombination både moderne og klassiske delelementer. Haven er anlagt i en stil, der stemmer fortrinligt overens hermed. Bemærk, at det er muligt at bruge huset både som sommerhus eller som helårsbolig.

Beliggenheden

Gennem de store, loftshøje vinduer i stuen og fra haven tilgodeses man af en nydelig udsigt mod syd. Markerne er flade, så man kan se langt, og blikket bremses kun af de læhegn og høje træer, som afgrænser matriklerne fra hinanden. I området opleves et rigt dyreliv i form af alskens vildt og fugle, der meget ofte kan ses, som de bevæger sig rundt i terrænet.

I nordlig retning ligger Store Hestehave, og fortsætter man gennem skoven, der bugner af brombærbuske, er man snart ved kysten. Der er heller ikke langt til udmundingen af Præstø Fjord, hvilket også antyder den korte afstand til selve Præstø by. Via områdets smalle veje, der emmer af Morten Koch-idyl, nås de mange spisesteder og forretninger på knap et kvarter i bil. Mest slående for nærmiljøet er imidlertid den helt særlige ro og den fredfulde stilhed.

Huset

Ejendommen har netop gennemgået en større renovering – husets badeværelse og det charmerende køkken er helt nyt, hvor alle installationer er gennemgået og udskiftet. I den forbindelse er der etableret gulvvarme i begge rum, som kan betjenes via WiFi og dermed tændes på forhånd, inden man ankommer til ejendommen.

Fra vejen ses den gamle bindingsværksfacade, mens det resterende er beklædt med vedligeholdesesfri HardiePlank. I forbindelse med ombygningen i 2008 blev boligen ligeledes udvidet, så den nu er på 78 kvadratmeter. Tilføjelsen bestod primært i den markante stue og det tilstødende soveværelse, og det er da også netop disse rum, som bibringer den elegante, moderne fornemmelse. Ind ad vinduerne strømmer masser af lys, der smidigt spreder sig til det øvrige, og da loftet er ført til kip, opleves det hele særdeles luftigt. På gulvet ligger klassiske planker af fyrretræ.

Det resterende af hjemmet er allokeret til endnu et regulært værelse.

Haven

Huset er stort set vedligeholdelsesfrit, og det samme gør sig gældende for haven. Den er på 668 kvadratmeter og prydes blandt andet af flere frugttræer, som står på den veltrimmede plæne. I 2021 omlagde og udvidede man terrassearealet, hvorved sammenhængen mellem inde og ude er styrket. I samme forbindelse har man endvidere udført et omfattende stykke malerarbejde, mens carporten er blevet udstyret med et nyt tag. Et cykelskur er kommet til, og i både skuret og i carporten er der nu eludtag.

Afstand til ...

  • København 65 minutter
  • Møn30 minutter
  • Præstø 12 minutter
  • Vand 8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser