Åbent hus: 22.05.2022 fra kl. 12:00 til kl. 13:00

Gammel Ringstedvej 7, 4600 Køge

Anseelig kvalitetsvilla ved Køge Å

Hvis du ønsker at deltage i åbent hus, skal du tilmelde dig på forhånd. Dette skal du gøre senest fredag den 20.05.2022 kl. 12.00 pr. e-mail til anders@lilienhoff.dk.

Denne lystejendom er skabt til den store, kvalitetsbevidste familie. Foruden de 452 kvadratmeter er der et væld af muligheder på matriklen i private, naturskønne omgivelser - heriblandt en udendørs, opvarmet swimmingpool, en tennisbane, et fitnessanneks og en udendørs bar. Beliggenheden er kendetegnet af nærliggende natur såvel som fornødenheder. Ejendommen og matriklen er nyrenoveret i 2007-2009.

Gedigen bolig

Ejendommen præsenterer sig enkelt med hvidpudset facade, gavle med træbeklædning af cedertræ samt et sort tegltag. Ved ankomst ses også fliseindkørslen og den integrerede dobbeltcarport. Fliserne ved indgangspartiet består af bornholmsk granit, som går igen i poolkanten og på terrassebordet. Hoveddøren er massiv med dekorative træudskæringer. 

Beboelsen er veldisponeret med mange store, lyse rum. I stueetagen er gulve af skibsparket og klinker gennemgående, og her er også installeret Beolink. Stueplanet er allokeret til husets primære opholdsmiljøer. Særligt køkken-alrummet er bemærkelsesværdigt i kraft af de vældige vinduespartier, der er ført til kip som loftet og beriger rummet med dagslys. Køkkenet er fra uno form med fronter af valnøddetræ, granitbordplade og hårde hvidevarer fra Gaggenau. Stemningen forstærkes yderligere af en pejseindsats.

Uno form-inventar optræder ligeledes på badeværelserne, og i denne ejendom er der tre badeværelser til rådighed. Man tilgodeses også af to walk-in-garderober, der sammen med to soveværelser og to badeværelser er anlagt i en særskilt afdeling. Der er en hjørnespa i det ene badeværelse. Endvidere indeholder underetagen et bryggers, yderligere et badeværelse foruden den store vinkelstue, der ligesom køkken-alrummet har loft til kip og glasdøre til terrassen. Førstesalen rummer to værelser, en møblérbar repos, en stue og et gæstetoilet.

Indholdsrig grund

Grundarealet er 2.918 kvadratmeter, og uden om huset finder man mange aktivitetsmuligheder for hele familien. Træterrassen er fremstillet af ipétræ og fordelagtigt orienteret mod solens bane i syd. Terrassen omgiver swimmingpoolen, som er opvarmet med overskudsvarme fra jordvarmeanlægget, foruden en stor, udendørs og overdækket bar med grill og håndvask.

På grunden står der ydermere et udhus med ideelle forhold for fitnessfaciliteter flankeret af tennisbanen. Bag ved carporten er der et teknikrum og et redskabsskur.

Nær natur og by

Beliggenheden er karakteriseret af naturrigdomme, omend byens tilbud er let tilgængelige. Få skridt mod nord tilgås et fredet skovområde i forlængelse af Køge Å, hvor man kan opleve Gammel Køgegårds parkanlæg og rhododendronparken samt Clara Friis og Grundtvigs grav. Derudover er der masser af gå- og løberuter og mountainbikestier.

Til den anden side får man gåafstand til butiksliv og spisesteder, torv og togstation i Køge centrum, mens også skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder er tilgængelige utroligt tæt på matriklen.

    Afstand til ...

    • Indkøb3 minutter
    • København35 minutter
    • Køge Centrum4 minutter
    • Naturområde1 minut

    Vil du kontaktes?

    Mægler

    • Anders Hansen

    • Ejendomsmægler MDE og DSE

    Andre kigger på disse boliger

    • Salgsvurdering

      Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

      Bestil salgsvurdering
    • Kundeudtalelser

      Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

      Se kundeudtalelser