Hulvejen 22, 2680 Solrød Strand

Arkitektonisk gennemført og en uovertruffen detaljerigdom

I Hulvejskvarteret i Solrød Strand, ikke ret langt fra Trylleskoven og i anden række til Køge Bugt, finder man denne særegne villa, der ikke blot er arkitektonisk gennemført og udført i nøje udvalgte kvalitetsmaterialer. Huset er også gennemtænkt ned til mindste detalje, så æstetik og komfort snarere bliver komplementerende størrelser frem for modsætninger. Boligen er rummelig, ikke færre end 374 m2 fordelt på to etager har man til rådighed. Haven er tilsvarende stor og forsynet med suveræne terrasser på alle sider.

Arkitekturen

Villaen er opført i 2010. Der er tale om et moderne hus i særklasse, og allerede udefra er det tydeligt, at man ikke finder en lignende bolig. Alle mure og vægge er dobbeltmurede, og den grå, vandskurede facade er gjort med et væld af forskudte fremspring og spændende vinkler. De markante kviste og inddækningerne langs tagrenderne er udført i zink, hvilket også fornemt matcher de anseelige vinduespartier med sorte rammer. 

Inden døre genfindes den flotte stil. Særligt i den imponerende spisestue, hvor etageadskillelsen til førstesalen er efterladt åben med loft til kip, er udtrykket fremragende. Et anseeligt ovenlysvindue bidrager til det allerede fortrinlige lysindfald, mens en dobbeltsidet gaspejs er placeret mod køkkenet.

Jacob Jensen-køkkenet er, ligesom resten af hjemmet, rummeligt, og de svagt vinklede skabselementer får her følgeskab af bordplader i henholdsvis granit og Corian. Granitklinker ligger på gulvet, og akustikloftet sørger for en behagelig lyd. På den modsatte side af spisestuen ses dagligstuen med egetræsgulv.

Detaljer, der understreger helheden

Huset er udstyret og opført med en myriade af lækre detaljer, der på fornem vis understreger dets høje kvalitet. Det gælder eksempelvis det indbyggede Bose-anlæg, hvor ledningerne er skjult og den overordentligt praktiske vasketøjsskakt fra badeværelset til bryggerset. Under alle gulve er der endvidere ilagt gulvvarme, ligesom man fra begyndelsen havde et særligt fokus på at skabe en bolig med et godt indeklima.

I tillæg til de tre sammenhængende opholdsrum består stueplanet af det nævnte bryggers, mens I i den østlige fløj finder et nærmest selvstændigt værelsesafsnit med to værelser, egen indgang og et badeværelse. På førstesalen venter et kontor og en gildesal med udgang til en 38 kvadratmeter stor tagterrasse, og endelig afrundes hele herligheden af et soveværelse med tilhørende garderobesektion. Herfra nås et badeværelse med spa samt en altan, der vender stik vest. I sommermånederne holder airconditionanlægget en konstant, lav temperatur.

Udearealer og nærmiljø

Rundt om huset er der anlagt anseelige terrasser, der gør brug af facadens mange fremspring til at skabe overdækninger på strategiske steder. På den sydvestlige terrasse har man arrangeret et udekøkken. Ved den vestlige indkørsel råder man over en dobbelt garage og yderligere to parkeringspladser, mens indkørslen mod syd kan tage imod endnu tre køretøjer.

Fra huset er der ikke mere end godt 100 meter i fugleflugt til vandkanten (adgang direkte fra egen grund), og fordi ejendommen er placeret i anden række, er her stort set altid læ for vinden. Nærområdet tilbyder foruden Køge Bugt også fine, rekreative arealer såsom Trylleskoven og Engstrup Mose, mens det samtidig er værd at bemærke, at alle hverdagens væsentligste behov er fuldt dækket. 

Afstand til ...

  • Indkøb3 minutter
  • København 30 minutter
  • Trylleskoven 600 meter
  • Vand/strand100 meter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser