Holbækvej 30, 4330 Hvalsø

Stor rummelig bolig med gode erhvervsmuligheder

Blot tre kvarter fra den Københavnske stenbro præsenterer Hvalsø sig som en velfungerende landsby midt i naturen. Her udbydes netop nu denne charmerende ejendom, hvor moderne komfort og lækre materialevalg finder sammen i et sjælfuldt hjem. Tilsvarende matcher stilen ude, hvor store, opstammede tujaer pryder ved den store terrasse.

En tiltalende og velholdt indretning

Villaen fra 1932 fremtræder med de klassiske træk, man forventer fra Bedre Dansk Byggeskik i form af eksempelvis muret gesims, sprossede ruder og halvvalmet tag. Inden døre viser synlige bjælker sig enkelte steder, og derudover kan man se frem til et flot hjem med omfattende renoveringer fra henholdsvis 1998 og 2004. Således behages øjet under færden i hjemmet.

Netop 2004 bød på Invita-køkkenet, der emmer af dansk design med lyse, massive træbordplader som supplement til de glatte fronter. To Siemens-ovne gør sig bemærket i ergonomisk højde, den ene med kombifunktion. Det kipførte loft prydes af en bred række spots videre ind i alrummet, således det nærmest fremtræder som en nattehimmel besat af stjerner. Hertil findes elegance i gulvet, idet tyske marmorfliser, lig dem der beriger Operahuset, toner frem. Hele herligheden understreges af det fænomenale, sydvendte lysindfald fra karnappen med franske terrassedøre. Det øvrige opholdsmiljø opleves i stuen, hvor endnu en karnap trækker solstrålerne ind, og her fremhæves trægulvet med en varm glød.

Der er tilsvarende nydeligt gulv i entréen med kombinationen mellem sort og brun granit. Etagen fuldendes hertil af et værelse samt et bryggers og badeværelse med gulvvarme - sidstnævnte findes desuden i køkken-alrummet. Det er på førstesalen, man møder husets andet badeværelse, dette med kar, samt de fire værelser med et væld af indretningsmuligheder. Endelig venter et særdeles brugbart loftsrum med tagvinduer.

Omgivelser i god stil

Udemiljøet er velanlagt med tanke på ejendommens øvrige stil, således at alt harmonerer ude som inde. Terrassen bemærker sig med de kvadratiske fliser omgivet af brosten, der skaber det karakteriske mønster, som bidrager med en ekstra elegance. Flere udmundinger sikrer desuden masser af opholdsmiljø i det fri. Hertil pryder formklippede tujaer, hvormed tankerne ledes hen på de stramme, symmetriske barokhaver. Til ejendommen hører endvidere en garage i tråd med villaens æstetik, og ydermere kan man notere sig, at der forefindes en tandlægeklinik, som udlejes frem til 2024.

Foruden den optimale placering på grunden ligger ejendommen også fordelagtigt i et større perspektiv. Tæt omkring findes skove og søer med ruter til løbe- såvel som gåture, mens også noget af Danmarks mest markante natur såsom Gyldenløves Høj og nationalparken Skjoldungelandet er let tilgængeligt.

Hvalsø er desuden aktiv, hvad angår sportsfaciliteter, der eksempelvis omfatter fodbold, håndbold, tennis og petanque, mens Hvalsø Rideklub findes i cykelafstand. Byen har desuden indkøbsmuligheder, dagtilbud og skole samt togstation, der skaber forbindelse til København H på under tre kvarter. Endvidere tilkøres motorvejen på mindre end ti minutter, og samme transportmiddel når således let til Københavns rige faciliteter.

 

  • Erhverv 152

Afstand til ...

  • Hvalsø Station 3 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • København 45 minutter
  • Skole/daginstitutioner 3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Hansen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser