Munklindevej 10, 7441 Bording

Smuk ejendom med mulighed for at kombinere bolig og erhverv

Eksklusivt hovedhus fra 2008, over 1.140 kvadratmeter udhuse og 2,4 ha grund.

En på alle måder storslået oplevelse - det er, hvad der venter dig i denne unikke ejendom nær Ikast og midt i den midtjyske natur. Én ting er de mange muligheder for at forene arbejds- og privatliv, som det store hovedhus og de tilhørende over 1.140 kvadratmeter udhuse og 2,4 hektar grund giver. Noget andet er den fantastiske fred og ro, som hersker overalt med langt til naboen og højt til himlen. Den naturskønne beliggenhed til trods kommer du hurtigt til områdets større byer samt Karup Lufthavn med adskillige daglige forbindelser mod København.

Ejendommen set i helikopterperspektiv

Ejendommen tæller et hovedhus fra 2008 samt to udhuse opført i samme elegante stil med hvid, vandskurret facade, matchende lavenergisprossevinduer i træ/alu og sortglaseret tegltag. Alle tre bygninger er fuldmurede.

Hertil kommer yderligere tre isolerede længer placeret for sig selv, som er opført i stålplader og med betongulv. Der er desuden installeret store elhejseporte, toiletforhold og faciliteter til maskinvask, så der er masser af muligheder for at drive erhverv eller dyrke en pladskrævende hobby.

Der er separate tilkørselsforhold til ejendommens to afdelinger, og ved begge indgange er der opsat automatiske porte og et effektivt overvågningssystem. Tilkørslen til den private afdeling sker flankeret af fine lindetræer og gadelygter i samme stil som smedejernsporten mod vejen.

Ved hovedhuset sørger en arkitektanlagt have for fornemme rammer om udelivet, og på de tilhørende græsplæner og folde holder tre automatiske Husqvarna-plæneklippere græsset pænt.

Omkring hele grunden er der plantet læbælter med op til seks rækker træer, så du er sikret absolut fred og ro overalt. Er du interesseret i en større grund til eksempelvis hestehold er der mulighed for at tilkøbe jordtilliggender.

Fornemme garageforhold og et lækkert showroom

Det ene af de hvidpudsede udhuse er indrettet med dobbeltgarage og et stort rum, der kan anvendes til gildesal, atelier eller lignende. Under loftets Troldtekt-plader er der installeret højtalere, og bygningen har ligeledes centralstøvsuger.

Det andet hvidpudsede udhus byder på et lækkert showroom og op til ti kontorpladser. Med toiletforhold, fibernet, ventilationsanlæg og epoxy-stentæppe med gulvvarme er bygningen en komfortabel ramme om såvel det liberale erhverv som en teenage- eller gæsteafdeling.

Stor luksusbolig spækket med eksklusive løsninger

Endeligt byder ejendommen naturligvis også på den moderne pragtbolig, som med en fantastisk udestue fra 2014 tæller knap 300 kvadratmeter i halvandet plan.

Boligens gulve er belagt med henholdsvis sorte klinker og lyse egetræsgulve, og der er nedlagt gulvvarme overalt. Der er installeret Genvex-anlæg, centralstøvsuger og BeoLink, og mellem de to etager sørger et betondække for ingen lydoverførsel.

Det stilrene HTH-køkken har hvidevarer af højeste kvalitet og imponerer desuden med en 6,5 meter lang Horn-bordplade i massiv eg.

Funktionel indretning i store, lyse leverum

I stueplan er boligen indrettet med en rummelig spisestue, der via franske fløjdøre fordeler til henholdsvis køkkenet, udestuen, dagligstuen og hallen. Udestuen har italienske klinker og et skønt lysindfald fra de småsprossede vinduer, mens en fuldautomatisk Faber-gaspejs spreder varme og hygge i dagligstuen.

Stueplan fuldendes af bryggers og badeværelse, og på førstesalen finder du yderligere et badeværelse samt tre store soveværelser og en ekstra stue.

Fredelig adresse nær områdets byer og unikke natur

På knap ti minutter kan du køre til supermarkeder, institutioner og skoler i henholdsvis Bording og Ikast, og der er ligeledes skolebusser. Køreturen til både Herning, Silkeborg og Viborg holder sig under 25 minutter, mens uret passerer den halve time til Holstebro. Karup Lufthavn kommer du til på et kvarter.

Samtidig giver de åbne marklandskaber, der omgiver ejendommen, unikke muligheder for et aktivt friluftsliv med jagt, løb og cykling. Du bor endvidere nær Kompedal Plantage, der er en af Jyllands største plantager og byder på naturoplevelser ud over det sædvanlige.

Afstand til ...

  • Herning20 minutter
  • Ikast10 minutter
  • Motorvejen10 minutter
  • Silkeborg25 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser