Kirkholm Strandby 26, 7130 Juelsminde

Liebhaver-fritidhus med swimmingpool og jacuzzihus beliggende smukt i første række til As Vig

Sælger er åben for at tage andet og mindre fritidshus i bytte.

Der er den mest forrygende udsigt over As Vig og Endelave i det fjerne fra dette liebhaver-fritidhus, som ligger på en 2.158 m² stor grund med masser af udfoldelsesmuligheder. Livet ved vandet bliver en selvskrevet luksus, fordi der mellem ejendommen og vandet blot er et grønt bælte med strandeng, som skal passeres, før en finkornet sandstrand og fælles badebro åbenbarer sig.

Lækker swimmingpool og selvstændig bygning med jacuzzi

Går bølgerne for højt, så byder swimmingpoolen i det hyggelige gårdhavemiljø sig til, og skulle sommervejret svigte, kan man sætte sig til rette i jacuzzien, som er placeret i et selvstændigt spahus.

282 flotte og familievenlige kvadratmeter

Selve fritidshuset er gennemgribende moderniseret med nyt tag og store vedligeholdelsesfrie vinduespartier, hvorigennem man kan kigge ud over vandet. I husets gangarealer er der klinker med gulvvarme, mens der i køkkenet og en del af stuen er laminatgulve. Endvidere er der gulvtæpper og velholdt interiør.

Boligens 282 m² er generøst fordelt på et stueplan og en udsigtshems. Med store, lyse opholdsrum i åben forbindelse samt fem værelser og tre renoverede badeværelser er der god plads til hele familien og overnattende gæster.

Helt i tidens ånd danner køkken-alrum og stuen et stort leverum uden spildplads. Køkkenet er udstyret med lækre hårde hvidevarer og masser af bord- og skabsplads. I alrummet og stuen med rustik brændeovn er der flotte gulv-til-loft-vinduer, som trækker masser af naturligt lys ind i rummet, ligesom der er udgange til flere terrasser, heriblandt en overdækket terrasse med kig ud over vandet. Som en praktisk foranstaltning er der også et bryggers med vaskefaciliteter.

Herudover indeholder huset et separat forældreafsnit, som rummer et soveværelse med tilhørende badeværelse. Stueplanets øvrige fire værelser er placeret i et selvstændigt afsnit, og her finder man også et badeværelse.

Et stort gangareal fører videre ud i aktivitetsrummet med forskellige aktiviteter og spilmuligheder. Her er desuden endnu en brændeovn, et stort badeværelse samt et disponibelt rum. 

Fra stuen fører en trappe op til hemsen, som er indrettet med to store disponible rum loft til kip. Fra det ene rum har man desuden en fantastisk udsigt ud over vandet.

Stor have med solrige terrasser og garageanlæg

Udover gårdhaven med swimmingpoolen er haven anlagt med flere hyggelige terrasseområder, og hertil kommer en stor græsplæne, hvor familiens yngste kan spille bold i ferien. Foran ejendommen er der et præsentabelt ankomstområde samt et 51 m² stort garageanlæg fra 2016.

Der er udendørs bruserum med varm og koldt vand. Tillige er der teknikrum.

Få minutters kørsel fra Juelsminde

Udover de få skridt til en af østkystens bedste badestrande - Kirkholm ved As Vig, så er der  gåafstand til fodboldbanen/legeområde, indkøbsmulighed og blot fem minutters kørsel til Juelsminde med et fantastisk leben om sommeren.

Juelsminde byder på en lang række dagligvare- og specialbutikker samt udsøgte fiskeforretninger og et stort udvalg af restauranter- og cafeer. Byen er også kendt for sit maritime havnemiljø og en velanlagt 18-hullers golfbane med smuk udsigt over bugten.

Dette er kort sagt et lækkert liebhaver-fritidhus med hyggeligt gårdhaveanlæg med swimmingpool. Hertil kommer en attraktiv beliggenhed i første række til til As Vig.

  • Garage 51 m²

Afstand til ...

  • Aarhus60 minutter
  • Horsens20 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • Juelsminde5 minutter
  • StrandenEt stenkast

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser