Fjordblik 4, 7130 Juelsminde

Pragtvilla med storslået udsigt over fjord og bælt

Eksklusiv beliggenhed i Juelsminde. Denne smukke liebhavervilla fra 2006 har en utroligt attraktiv beliggenhed på en lille, lukket vej, der støder op til marker og natur. Vejen hedder Fjordblik, og det er ikke uden grund. Fra ejendommen er der en helt enestående udsigt over Vejle Fjord og Lillebælt - en fantastisk kulisse, der sætter en smuk maritim stemning på hverdagen.

Ejendommen ligger i kanten af et udbygget villaområde, hvor børnene kan lege trygt. Naturen altid er lige ved hånden, og der er kort gåafstand til badestrand og idrætsfaciliteter. Der er ligeledes kort afstand til Juelsminde Skole, dagligvareindkøb og golfbane - og selvfølgelig Juelsminde by med det hyggelige havnemiljø, spisesteder og specialbutikker.

Markant arkitektur og masser af komfort

Ejendommen har et markant arkitektonisk udtryk med et væld af spændende detaljer. Den klassiske rektangulære grundplan er tilføjet et "knæk", der skaber en flot visuel effekt og en helt fantastisk rumoplevelse indendørs. Samtidig åbner de brudte vinkler facaden op og trækker ekstra meget lys ind i boligen gennem de store glaspartier.

Rundt om ejendommen på førstesalen er der bygget terrasser, der nærmest smelter sammen med bygningens facader. På den måde skabes et smukt æstetisk udtryk, der også har en praktisk funktion, idet man får masser af plads til at nyde de lune sommermåneder udendørs. Og uanset hvor man befinder sig, inde eller ude, vil man blive overvældet af den fantastiske udsigt, der kan nydes året rundt. Også i grundniveau er terrassepladsen generøs, og her får man tillige flere overdækkede områder, hvor middagen altid kan nydes i tørvejr.

Lækre materialer og masser af plads

Ejendommen er opført i de bedste materialer, og man fornemmer den ypperlige og gennemførte kvalitet både inde og ude. De vandstrøgne, kulbrændte mursten er fra Petersen Tegl, og huset er opmuret i speciel mørtel fra Veerst mørtelværk i Sønderjylland. Tagsten er fra Meyer-Holsen blådæmpet tegl. Vinduer og døre er Velfac 200 lavenergi. Både stern, udhæng, underbeklædning og tagrender er vedligeholdelsesfri og i zink.

Indenfor venter 217 m² bolig samt et 30 m² stort multi-/aktivitetsrum med eget badeværelse. Der er lyst og lækkert overalt, og listen over kvalitetsmaterialer er imponerende. Køkkenet er fra Multiform i hvid højglans med rustfri greb og bordplader i 40 mm massiv corian. Samme leverandør står bag badeværelser, som har bordplader i 30 mm sortbeton samt bryggers i grafit med integreret greb og bordplade i 30 mm Nero assoluto granit.

Fliser er Azul cascais (portugisisk natursten), mens trægulvene er hvidolieret askeplank. Boligens døre er 40 mm massive lyddøre med dørgreb designet af Arne Jacobsen, og herudover er der Designpanel akustiklofter. Endelig er der Nilan comfort 300 genveksanlæg samt centralstøvsuger.

Dejligt køkken-alrum og fantastisk førstesal med flot udsigt

Hjertet i boligen er det store køkken-alrum, der ligger i stueplan. Her masser af arbejdsplads, og den flotte køkkenø skaber et hyggeligt omdrejningspunkt i rummet. Lyset strømmer ind fra store vinduespartier, og der er en skøn udsigt til alt det grønne udenfor. Herudover er der i stueplan to gode værelser, et badeværelse og et rummeligt bryggers.

På førstesalen er der en flot, højloftet stue med et helt fantastisk lysindfald. Herfra er der direkte udgang til terrassen, men udsigten kan også nydes inde fra sofaen. På de kølige dage vil man med sikkerhed sætte pris på den flotte pejseindsats i hjørnet. Etagen fuldendes af to værelser og et lækkert badeværelse.

Juelsminde ligger super centralt på både land- og vandkortet. Man kan nå både Horsens og Vejle på 20 min, og man er på E45-motorvejen på samme tid. Byen byder også på en af Danmarks mest attraktive lystbådehavne, så her får sejlerfolket også de bedste betingelser.

Denne villa er kort fortalt en sjælden mulighed for at få en bolig, hvor beliggenhed, arkitektur og eksklusiv kvalitet går op i en sjældent vellykket helhed.

Afstand til ...

  • Horsens C23 minutter
  • Juelsminde Havn og Marina4 minutter
  • Juelsmindehallerne3 minutter
  • Lillebælt1,5 kilometer
  • Skole, daginst. mv.3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser