Kystvej 25, ST. TH., 7130 Juelsminde

Stor groundfloor lejlighed få skridt fra stranden i Juelsminde

Moderne ejendom med ugeneret havudsigt og naturskønne omgivelser.

Denne eksklusive stuelejlighed i Juelsminde er placeret blot 60 skridt fra den fineste sandstrand. Beliggenheden giver en unik nærhed og udsigt til havet, som du vil opleve i såvel den store, lyse lejlighed som på de to solrige terrasseområder. I kælderen af den moderne elevatorejendom får du desuden to faste parkeringspladser.

Ugeneret udsigt og nærhed til naturen

Den naturskønne beliggenhed i strandkanten giver dig rig mulighed for at følge årstidernes skiften på vandet og sejlbådenes indsejling til Vejle. Fra sydøst kan du lade blikket vandre fra Æbelø, over Bogense, langs Båring Vig, forbi Lillebæltsbroen og til Trelde Næs.

De to store terrasser er orienteret mod henholdsvis syd og vest, så her suppleres udsigten og den friske havluft af masser af solskin. Her er desuden dejligt med læ, ligesom der er mulighed for at indrette udekøkken.

Beliggenheden i første parket giver dig foruden den storslåede udsigt få skridt til kystens sandstrande og badebroer med mulighed for at sætte havkajak eller jolle i vandet.

Kvalitetsbyggeri med private parkeringspladser

Den moderne ejendom er opført i 2007 med gulmuret facade og store vinduespartier, der inviterer både lys og udsigt indenfor.

Du kan desuden glæde dig over, at der er til lejligheden medfølger to depotrum og to parkeringspladser i det underjordiske garageanlæg.

Omkring ejendommen fuldender store, grønne områder det harmoniske udtryk, og da arealerne er fredede, kan du være sikker på at beholde den ugenerede udsigt og beliggenhed.
Eksklusive detaljer i den lyse bolig
Den store, lyse bolig har et grundplan, der oprindeligt var tiltænkt to separate lejligheder, men da den megen plads er lagt sammen, får du masser af albuerum.

Overalt er der udvalgt de bedste materialer og de mest eksklusive løsninger, og det kommer blandt andet til udtryk ved armaturer og sanitet designet af Philippe Starck, gulvvarme, akustiklofter samt gennemgående egetræsgulve.

Køkken og skabselementer er fra Svane, og i forbindelse med det stilrene køkken er der indrettet et snedkerfremstillet grovkøkken.

Gennemtænkt indretning med ekstra store badeværelser

I boligens opholdsafdeling ligger stue og spisestue en suite, og det åbne rumforløb giver et fabelagtigt kig i lejlighedens længderetning, som sikrer dig størst mulig glæde af havudsigten.

Havudsigt er der ligeledes fra boligens master bedroom, hvor du tilsvarende i stuerne kan skyde de store glaspartier til side og lukket havets blide brusen ind. 

Boligen byder på yderligere to regulære værelser, og hertil kommer to ekstra store badeværelser, der sørger for masser af hverdagsluksus. Lejligheden fuldendes af et lækkert walk-in-closet og en fin entré.

Nær indkøb, golfbane og marina

Den naturskønne strandkantsbeliggenhed til trods er der kort afstand til alt det, du skal bruge i hverdagen. Indkøb og skole i centrum af Juelsminde ligger få kilometer væk.

I kort afstand fra boligen finder du desuden de velplejede baner ved Juelsminde Golfklub og det hyggelige miljø omkring Juelsminde Marina, der i 2012 blev kåret som Danmarks bedste. Det er med andre ord ikke uden grund, at Juelsminde også går under navnet Mini-Skagen. Køretuen til Horsens og Vejle klares i øvrigt på knap en halv time.

Kort fortalt får du i denne eksklusive lejlighed lyse og åbne rammer om hverdagen bare 60 skridt fra strandkanten.

Afstand til ...

  • Horsens20 minutter
  • Indkøb3 minutter
  • Skole, daginst. mv.4 minutter
  • Vejle30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Torben Snedevind

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser