Kystparken 1, 7130 Juelsminde

Udsigtsvilla i første parket til Kattegat

Denne udsøgte villa på Kystparken i Juelsminde ligger i første række til kysten med en 120 graders uspoleret havudsigt over farvandet nord for Fyn med indsejling til Lillebælt. I dagtimerne giver det sydvendte terrassemiljø og balkonen fuldt udbytte af solens stråler, og udsigten kan også nydes fra boligens opholdsrum, der har anseelige vinduespartier orienteret mod vandet. 

Elegant med moderne boligløsninger

Villaen præsenterer sig med rene linjer, en flot skagensgul facade og rødt tegltag. Det er opført i 1995 og er løbende vedligeholdt. Således er der i 2010 lagt nye belægningssten rundt om huset, i indkørslen samt på terrassemiljøerne mod syd og vest. I 2015 har man isat trelagsvinduer og opsat en markise over balkonen, mens den 50 kvadratmeter store dobbeltcarport er fra 2018. Inden døre er køkkenelementerne udskiftet og en køkkenhalvø tilført i 2013. Herudover bør det bemærkes, at boligen har et energibesparende solcelleanlæg.   

197 velindrettede kvadratmeter 

Hjemmet breder sig over 197 kvadratmeter i halvandet plan. Overalt i opholdsrummene breder der sig et smukt mørkt stavparketgulv, mens køkkenet, badeværelserne og bryggerset har flisegulv med varme under. Stueetagens sydlige fløj er dedikeret til et større køkken-alrum i forlængelse af en rummelig spisestue. Køkkenet fremstår stilrent med hvide og sorte elementer toppet af en mørk bordplade med nedfældet vask, mens arealet omkring kogesektionen har en massiv granitbordplade. Det er udstyret med kvalitetshvidevarer fra Miele. Den nistrede granitbordplade er videreført i alrummets køkkenhalvø med integrerede siddepladser. Alrummet er endvidere beriget med en brændeovn, der er fra mærket HWAM og er fyldt med fedsten som en masseovn, og herfra er der også udgang til terrassen. Ad dobbelte glasdøre nås spisestuen, hvor solen stråler gennemstrømmer rummet ad de nord- og sydvendte vinduespartier.  

Videre møder man et værelse med skabsvæg og separat udgang til terrassemiljøet. Bryggerset med grovkøkken åbner op for en afdeling, som består af et nydeligt badeværelse, et gæstetoilet og et separat bruserum. Hertil kommer tre disponible rum med plads til blandt andet vaskefaciliteter samt et større disponibelt rum. 

Ad den elegante trappe nås førstesalen med kipført loft. Stuen modtager et generøst lysindfald og har direkte udgang til balkonen, hvorfra der er et uspoleret vue over området. Hertil er to østvendte værelser samt et udsøgt badeværelse med indbygget skabsplads, muret bruseniche samt hvide elementer med en bordplade i granit. 

1.069 kvadratmeter grund og et naturskønt lokalområde

Den store grund er enkelt anlagt kun prydet af den omkransende bøgehæk. På villaens vestlige side breder sig et terrassemiljø, der ligger perfekt for eftermiddagssolen. Her findes også carporten, hvis ene halvdel tjener som en svalende, overdækket terrasse. På sydsiden er der anlagt et overdækket terrassemiljø samt et udendørs spabad. Herfra breder et stort græsareal sig blot afbrudt af en bålplads med udsigt over det glitrende hav. Ved grundens ende træder man direkte ud til kystbeskyttelseslinien, hvorfra der er få skridt til klitterne og sandstranden med badebro. 

Fra adressen er der to kilometer til det maritime miljø ved Juelsminde Havn og Marina med fiskehandler og lækre spisesteder. Bare 500 meter fra matriklen ligger Tofteskoven og efter en kilometer nås Bøgeskoven med ideelle mountainbikeruter og put and take sø, mens Juelsminde Golfklub og Tennisklub findes efter små fire kilometer. Trods de naturrige omgivelser ligger såvel Juelsminde Skole og pasningstilbud som indkøbsmuligheder i bekvem cykelafstand fra hjemmet. 

Afstand til ...

  • Aarhus60 minutter
  • HavetEt stenkast
  • Horsens28 minutter
  • Indkøb3 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser