Stejlbjergparken 14, Bredballe, 7120 Vejle Øst

Villa med ugeneret udsigt over Vejle Fjord

På den nordlige bred ved Vejle Fjord finder man denne velholdte og flotte ejendom, der rummer at væld af fine detaljer, og som på fornemste vis forvalter den særegne beliggenhed. Planløsningen er tydeligt arrangeret efter udsigten, hvilket særligt kommer til udtryk i det sammenhængende opholdsrum på førstesalen, hvor man har den fulde fornøjelse af omgivelserne såvel indefra som fra den store overdækkede terrasse i forlængelse af alrummet.

En bjergtagende udsigt

Ejendommen ligger højt hævet i landskabet, hvilket bibringer den ganske ugenerede udsigt et interessant perspektiv. Mod vest ses i det fjerne Vejlefjordbroen, der på denne afstand toner frem som et arkitektonisk monument, og mod øst ses fjordens udmunding i Kattegat. Alt mellem disse to yderpoler er det blå vand, mens man på den modsatte bred kan se skovens mørkegrønne nuance bugte sig i takt med kystlinjen. 

Fra det store terrassedæk vil der være rige muligheder for at følge større kommerciel skibstrafik, men tilsvarende kan lokale eller tilrejsende lystsejlere ses, som de glider forbi. På grund af den tilbagetrukne, eleverede beliggenhed har man endog i forgrunden hustagene og træerne på nordbreden, uden at disse på nogen måde begrænser udsynet.

Moderne villa med smukke lysindfald

Villaen har fra facaden et elegant udtryk med de to sidestillede gavle, hvor de vandskurede mure og træværket er malet hvidt. Beboelsesarealet er samlet på 246 kvadratmeter, og i stueplanet mødes man af en rummelig stue med udgang til baghaven via det flotte glasparti med mørke trærammer. 

Videre i stueplanet har man fem regulære værelser, hvoraf især to har glæde af den imponerende udsigt, ligesom man har et badeværelse udstyret med enkelt, lyst inventar og badekar. Etagen afsluttes af et praktisk bryggers.

Fra stuen i underetagen fører en elegant, let trappe til førstesalen, hvor husets væsentligste opholdsrum gives. Her har man mod fjorden isat store, sydvendte glaspartier, der, udover at gøre udsigten til en central del af indretningen, også lader et behageligt lysindfald skabe en indbydende atmosfære – man har sågar installeret ovenlysvinduer, hvilket blot yderligere understøtter den i forvejen uovertrufne stemning. 

Rummet udgøres af et sammenhængende stue og køkken-alrumsområde. Gulvene prydes af lys egeparket, og det eksklusive Poggepohl-køkken fremstår med et tidløst design. Fronterne er let cremefarvede, hvilket giver en smagfuld kontrast til den mørke, massive granitbordplade. Fra opholdsmiljøet er der udgang til en hævet, overdækket terrasse.

Fra alrummet er der forbindelse til et walk-in-through, der ligeledes fungerer som fordelingsgang mellem det oplagte forældresoveværelse og et nydeligt badeværelse med brus.

En favorabel beliggenhed

Haven er velanlagt og overskuelig at passe. I baghaven, hvor en del af grunden mod nord består af tæt skov, har man en betragtelig stenterrasse, og i forhaven finder man en græsplæne – begge steder kan man færdes under relativt private forhold, da grunden er afgrænset mod naboerne.

Imidlertid er beliggenheden også fordelagtig i forhold til hverdagens ærinder. Kirkebakkeskolen nås på få minutter på cykel, og i Bredballe omtrent halvanden kilometer væk er der et bredt udvalg af dagligvarebutikker. Specialforretninger i hobetal er tilgængelige i Vejle centrum fem kilometer fra hoveddøren. 

I tilsvarende afstande er der et rigt potentiale for at nyde områdets grønne arealer og naturskønne steder. Naturligvis giver fjorden uanede muligheder for eksempelvis fiskeri eller kajaksejlads, men en spadseretur i Nørreskov kan også anbefales.

Til ejendommen er knyttet en dobbeltgarage opført i samme stil som det øvrige.

  • Carportareal 40 m²

Afstand til ...

  • Indkøb3 minutter
  • Motorvej6 minutter
  • Skole, daginst. mv.3 minutter
  • Vejle Centrum10 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser