Vandværksvej 35, Brejning, 7080 Børkop

Stor ejendom direkte til Vejle Fjord - mulighed for jagt og dyrehold

Det er den storslåede natur og de mange muligheder, der er i centrum her på denne ejendom mellem Vejle og Fredericia. Den over 6,5 hektar store grund går helt til bredden af Vejle Fjord, og man kan fra villaen foruden vandet nyde en betagende udsigt over de omkringliggende marker, enge og skove. Den luksuriøse villa fra 2009 byder på knap 250 m², og hertil kommer et stort udhus med blandt andet værksted, garage og jagtstue. Der er ideelle forhold for jagt på egen matrikel og i nærområdet, ligesom dyrehold er en oplagt mulighed.

Udsigt og natur til alle sider

Takket være nærheden til fjorden og naturen kan man såvel inde som ude nyde det afslappende syn af enten vandet, skoven eller de græssende dyr, der spankulerer omkring på de tilstødende enge. Kreaturerne på marken passes nu af landmanden, som ejer den tilstødende mark. Denne aftale kan opsiges såfremt man ønsker selv at varetage driften. På fjorden kan man følge skibstrafikken til og fra Vejle, og skibene passerer forbi med de skovklædte bakker ved Daugårdstrand og Hotel Vejlefjord i det fjerne. Der er blot en kilometer til Brejning Lystbådehavn, der foruden maritim atmosfære og mulighed for leje af kajpladser byder på en hyggelig frokostrestaurant. I nærområdet finder man desuden dejlige badestrande og pragtfulde vandreruter i det kuperede og varierede landskab, som veksler mellem åbne engarealer og tætte skovstykker. Til ejendommen hører desuden to strandmatrikler på henholdvis 248 m² og 670 m², beliggende i vandkanten. Ejendommen har, med disse, i alt ca 225m kystlinie/strandDen idylliske beliggenhed til trods er der blot 20 minutters kørsel til både Vejle og Fredericia, og med motorvejen endnu tættere på kommer man også nemt videre ud i landet.

Spændende grund med anvendeligt udhus

Den store grund, der omgiver villaen, byder på en mangfoldig natur, som tilsmiler såvel jagtentusiasten som den naturinteresserede. På egen matrikel har man således et lille skovstykke, der er del af en større skov, ligesom man finder åbne græsarealer og et vådområde med både søer og vandløb. Den uforstyrrede og afvekslende natur tiltrækker et rigt dyreliv med råvildt, ræve, harer, ænder og masser af duer, der alt samme kan drives jagt på inden for grundens rammer. I området afholdes seks årlige fællesjagter, og takket være udhusets stemningsfulde jagtstue kan både den indledende og afsluttende sammenkomst afholdes her. Udhuset rummer endvidere et praktisk værksted med mulighed for opbevaring, og den tilstødende garage har en størrelse, der gør det muligt at indrette en del af den til dyrehold og samtidig have fin plads til parkering.

Udsigtsvilla med højt til loftet

Villaen giver med sine store vinduespartier de optimale forhold for at nyde udsigten, og de markante glasoverflader er på elegant vis inkorporeret i bygningens øvrige udtryk med hvidpudset facade og sort valmtag. Alu-vinduesrammerne har eternit-udhæng, der sikrer nem vedligeholdelse. Udhuset er i øvrigt holdt i en matchende stil, og det fik nyt tag i 2012-13. Inden døre er boligens megen plads ligeligt fordelt på to fulde plan med hall, bryggers, badeværelse og tre værelser i stueplan. Det største værelse er desuden stort nok til også at kunne fungere som stue. Alternativt kan værelset deles i to, hvis man ønsker et ekstra værelse i stueplan. Førstesalen er indrettet med yderligere et badeværelse og et køkken, der er i åben forbindelse med et stort stueområde med en imponerede loftshøjde.

Gennemførte løsninger

Køkkenet er ligesom inventaret på badeværelserne fra det eksklusive, tyske mærke Marquardt, og her får man fine detaljer som eksempelvis elektriske skuffer og bordplader i granit. Der er lyse asketræsgulve flere steder i boligen, og overalt er der installeret gulvvarme. Villaen er desuden udstyret med jordvarme. Fra alle boligens opholdsrum er der udgang til enten store udsigtsaltaner eller flisebelagte terrasser, og det er dermed nemt at lade ude og inde smelte sammen i sommermånederne. Denne ejendom ved Vejle Fjord giver med andre ord enestående muligheder for at nyde naturen og roen i smukke og moderne rammer.

Afstand til ...

  • Indkøb5 minutter
  • JagtUden for døren
  • Skole, daginst. m.m.4 minutter
  • Vandet1 minut

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christian Ahm Pedersen

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre besøgende har kigget på disse boliger

  • Sælg min bolig

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser