Jens Kromanns Vej 15, Snoghøj, 7000 Fredericia

Udsøgt, moderne villa ved Lillebælt

Ejendommen er uomtvisteligt af en helt særlig beskaffenhed – kombinationen af den mest vidunderlige beliggenhed ved et af Danmarks mest frugtbare og travle farvande og en sand myriade af fænomenale materialer og smukke detaljer. Den særegne arkitektur træder markant, men særdeles elegant frem i landskabet, og den sortpatinerede zinkfacade går billedskønt i spænd med den smukke, gamle brokonstruktion, der på monumental vis på det nærmeste indgår i selve boligen.

Kontrastfuldt, stringent design

Boligen er på samlet set 262 beboelseskvadratmeter, og det kontrastfulde, gennemgående design dyrker overalt i villaen et luksuriøst udtryk, hvor lyse og mørke nuancer stilsikkert glider sammen; de store glaspartier og det eminente lysindfald er en uundværlig del af indretningen. 

Planløsningen skaber flotte, imponerende rum, og de mange interessante vinkler lader bygningen fremtræde som en organisk helhed. Det store rum, der optager broderparten af det øvre dæk, har den fulde fornøjelse af udsigten, men rummer tillige køkken- og stuefunktionerne. I køkkenafdelingen er det kontrasterende design viderebragt, hvor det sortbejdsede egetræskøkken fra Multiform besmykkes af en kridhvid Corianbordplade – hvidevarerne er elegant indbygget i de glatte, dekorative fronter. Gulvet er ligeledes gennemgående i størstedelen af huset: hårdtbrændte italienske klinker er en essentiel del af det omtalte farveskema – gulvvarme er naturligvis indlagt i alle rum. Mod øst finder man to store, regulære værelser.

Alrummet forekommer i sommerhalvåret endnu større, dersom den sydvestvendte træterrasse ligger i umiddelbar forbindelse hermed. Ganske enkelt et enestående sted at stå og betragte bådene og broen. I samme retning ud for det nedre dæk finder man yderligere en vidunderlig terrasse – begge er overdækkede.

Fantastiske såvel som praktiske rum

Bryggerserne og badeværelserne på det øvre såvel som nedre dæk er ligeledes udført i de fornemme, sortbejdsede elementer; badeværelset øverst fremstår yderst lækkert med et vældigt, rundt badekar og separat bruseniche. Badeværelset på det nedre dæk ligger i forbindelse med det oplagte forældresoveværelse, som desuden har et walk-in-closet tilknyttet, og her kan man fra liggende leje i det nedsænkede badekar eller stående under bruseren nyde den utrolige udsigt. 

På det nedre dæk finder man desuden et skønt værelse, der har den eminente panoramiske udsigt til vandet, og en klimastyret vinkælder i massiv egetræ med termodør og –ruder. Garagen rummer nemt tre store biler, og i værkstedet kan man succesfuldt begive sig i kast med større hobbyprojekter. Fra garagen kan man lade vareelevatoren fragte indkøbene op til køkkenet.

Den Gamle Lillebæltsbro og havet

Når man står i det store køkken-alrum, er det svært ikke at forestille sig, at man står på kommandobroen og dirigerer bådtrafikken på vandet. Vandet befærdes af både lystfiskere og kommerciel skibsfart – ingen andre steder i Danmark kan man skue over et så smalt bælt med så megen, spændende maritim aktivitet. 

Fra ejendommen kan man via en privat trappe gå ad den rosebeplantede skråning ned til vandkanten – Lillebælt er foruden at være et fremragende fiskefarvand også helt fabelagtig at bade i.

Bag huset ligger den skønne have – anlagt i samarbejde med en havearkitekt – hvor man finder et væld af store blomsterbede og enorme rododendronbuske. Her har man også anlagt en særdeles anvendelig terrasse.

    Afstand til ...

    • Indkøb5 minutter
    • Middelfart10 minutter
    • Motorvej5 minutter
    • Skole, daginst. m.v.5 minutter

    Vil du kontaktes?

    Mægler

    • Christian Ahm Pedersen

    • Ejendomsmægler MDE og DSE

    Andre besøgende har kigget på disse boliger

    • Salgsvurdering

      Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

      Bestil salgsvurdering
    • Kundeudtalelser

      Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

      Se kundeudtalelser