Paradis Alle 19, Ramløse, 3200 Helsinge

Moderniseret etplansvilla med panoramaudsigt over Arresø

Højt placeret i Ramløses landskab og med 180 graders udsigt over Arresø ligger denne etplansvilla med tilnavnet Datahuset. Ejendommen er opført i 1968, og efterfølgende er boligen løbende moderniseret - senest med omfangsrige moderniseringer i 2018. Det hele er byggget i ugenerede naturomgivelser få skridt fra søen. 

Ét med naturen

Huset ligger i første parket til vandet med få meter fra havelågen til søens bred. Lågen markerer tydeligt skellet, hvor fællesarealet begynder, og en sti i dette område fører direkte gennem sivengen. Blikket kan følge strækningen langs søen mod nord og sydvest, hvor der er kig til det grønne terræn på den modsatte side af søbredden. Ramløse Havn kan anes cirka 700 meter stik syd. 

Havnen er et aktiv for byen, og bådpladserne fremstår attraktive for sejlere grundet områdets smukke fortrin. Det kommer Arresø Sejlklub til gode, der har eksisteret siden 1969. Der er også mulighed for at sejle på søen uden at erhverve egen båd. Om sommeren er der overfart med færgen M/S Frederikke.

Det naturrige nabolag er ideelt med stier til gåture eller løberuter. Tættere på bymidten finder man et aktivt fritidsliv med paddlebane, multibane og hallens faciliteter. Til hverdagens foretagender rummer byen indkøbsmuligheder, pasningstilbud og Ramløse Skole - alt sammen inden for cykelafstand. 

Stilrent design ude og inde

Udefra fremstår huset minimalistisk og i funkisstil. Det afspejles via tagets udformning, men de markante kontraster i facaden bryder med denne byggestils klassiske kendetegn. Bemærk også de store vinduer. 

Takket være glaspartiernes omfang opleves et lyst og indbydende interiør inden døre. Flere designvalg afspejler desuden nutidige opdateringer. Dette ses i køkkenet fra HTH, der har hvide, grebsfrie fronter. Gulvet er belagt med fliser fra 2018. Alle husets øvrige gulve er skiftet i dette år, og samtidig er der indlagt gulvvarme i næsten alle rum.

I 2018 er planløsningen også ændret. Begge badeværelser er moderniseret, og der er opført et bryggers i nær forbindelse til dem. Derudover er der installeret en luft-til-vand-varmepumpe. 

Hjerterummet udgøres af en stor stue, hvor vandudsigten kommer til sin ret. Gulvet er af massivt træ, som går igen i de fire værelser. 

Forhold til udelivet

Som tillæg til boligen er der en carport, der er med til at skærme af til haven. Terrassen minder om en atriumgård, da et indhak mellem husets vægge er udnyttet, mens den primære del af terrassen har god plads til at arrangere udemøbler. De øvrige havearealer består af en plæne, varieret beplantning og vældige træer, der harmonerer med beliggenheden.

Afstand til ...

  • København48 minutter
  • Lystbådehavn3 minutter
  • Skole4 minutter
  • Vand30 sekunder

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Anders Wøhlk

  • Ejendomsmægler MDE og DSE

Andre kigger på disse boliger

  • Salgsvurdering

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • Kundeudtalelser

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser